HBO Max

Officielt: Game Of Thrones sæson 8 kommer til april

Så er det ganske vist: Game Of Thrones sæson 8 ruller over skærmen til april næste år.

Ottende og sidste sæson af Game Of Thrones kommer på skærmen til april næste år. Det har HBO Nordic netop meldt ud i en pressemeddelelse, hvori de også linker til ovenstående video – den første teaservideo til Game Of Thrones sæson 8. Der er dog, så vildt undertegnede kan se, ikke tale om nye optagelser, men et sammenklip af ret afgørende øjeblikke fra de tidligere syv sæsoner – under overskriften “Hvert slag. Hvert forræderi. Hver risiko. Hver kamp. Hvert offer. Hvert dødsfald. Det har alt sammen været #ForTheThrone”.

Der er ingen andre oplysninger – overhovedet – ud over dette billede:

 

Game Of Thrones sæson 8

Dermed fik Arya Stark ret, da hun kom til at afsløre premieremåneden allerede tilbage i januar måned.

 

Prequel på vej

For to uger kom det frem, at seriens forfatter, George R.R. Martin, arbejder på en prequel til Game Of Thrones for HBO. Den første skuespiller, der er ansat til projektet er australske Naomi Watts. Rygterne siger, at optagelserne til prequel-serien begynder allerede til juni – og så er der mulighed for, at vi kan få endnu et Game Of Thrones-fix til april næste år.

Og nej, der er ikke tale om en aprilsnar.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.