ElbilerTophistorie

OK og Elgiganten i ladesamarbejde

Elgiganten og OK har annonceret et nyt samarbejde, der sørger for ladepladser ved størstedelen af kædens forretninger.

Der er strøm på vej til de kunder, som besøger Elgiganten i elbil. Der bliver i første omgang sat lyn- og hurtigladere ved 30 af kædens 46 butikker.

I starten af det nye år etablerer OK i alt 73 lyn- og hurtigladere svarende til 146 ladepunkter fordelt på 30 lokationer. Den første ladestander bliver opsat ved Elgigantens nye butik i Grenå.

 

“Vi har netop indgået en samarbejdsaftale med Danmarks førende varehuskæde indenfor forbrugerelektronik og hårde hvidevarer, og vi er selvfølgelig meget stolte af, at vi skal hjælpe Elgiganten med at skabe ekstra værdi for de kunder, som kører på el,” siger Martin Kock Kjeldgaard, OK’s partner manager.

Hurtigladerne vil levere en effekt på op til 90 kW, mens lynladerne leverer op til 240 kW.

 

Hos Elgiganten ser de frem til samarbejdet, som de mener passer perfekt til varehusets profil. Det siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten: “Mange danskere skifter benzin- og dieselbilen ud med el eller hybrid. Det gælder også for vores kunder. Elgiganten er kendt i hele landet for, at skal du handle noget, der bruger strøm, så er det hos Elgiganten. Derfor er dette partnerskab helt optimalt: Med vores mange placeringer rundt om i landet, er det oplagt at tilføre ladestandere. Endelig giver det os mulighed for at give vores kunder en ekstra god oplevelse, når de handler hos os. Det kan vi bl.a. ved opsætning af lynladere, så de kan få lynhurtig strøm, mens de handler.”

Hvor opføres ladestanderne?

Det er hos de nedenstående Elgiganten-lokationer, at OK i første omgang etablerer sine ladestandere.

LokationAntal hurtigladere (op til 90 kW)Antal lynladere (op til 240 kW)
Grenaa10
Frederikshavn10
Esbjerg21
Tilst32
Holstebro22
Grostrup22
Slagelse21
Randers21
Holbæk21
Herning21
Vejle21
Odense21
Aarhus N21
Aalborg SV30
Roskilde30
Køge30
Sønderborg30
Silkeborg30
Hillerød20
Kolding20
Hjørring20
Viborg20
Svendborg20
Ringsted20
Næstved20
Kalundborg20
Taastrup20
Fredericia20
Haderslev10
Thisted10
Kilde: OK

Hvad koster opladning hos OK?

I dag ser priserne hos OK ud som nedenfor. Om der bliver specielle priser hos Elgiganten eller om nedenstående ændrer sig inden, at aftalen starter er uvist.

 

Hurtiglader (23-99 kW)Lynlader (100+ kW)
Pris2,99 kroner pr. kWh3,99 kroner pr. kWh
Priser fra OK.dk fra 27/11-2023

Etableringen af ladestanderne startes i disse dage og fortsætter ind i 2025.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.