StreamingTophistorie

Omdiskuteret streaming-skat sendt i høring

Lovforslaget om den omdiskuterede streaming-skat er nu sendt i høring. Den kommer også til at omfatte gratis tjenester.

Lovforslaget om det meget omdiskuterede kulturbidrag – også kaldet streaming-skat – er nu sendt i høring. Indtil 12. september kan der stilles forslag til loven, der forventes at træde i kraft når 2022 bliver til 2023.

Lovforslaget er en del af den medieaftale, der blev indgået den 21. maj 2022 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Den vil medføre, at streamingtjenester skal betale et årligt kulturbidrag på 6 procent af deres omsætning i Danmark.

 

Det omfatter både abonnementstjenester og tjenester, der tilbyder online filmudlejning. Midlerne skal gå til at styrke produktionen af dansksprogede film og serier. De skal fordeles med 50 pct. til en public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskuddet til dansksprogede film.

Gratis-abonnementer, hvor forbrugeren ikke betaler penge for abonnementet, men i stedet accepterer at se reklamer eller afgiver sine data som modydelse, vil også blive omfattet af den nye streaming-skat.

 

Kulturbidraget skal dog alene gælde medietjenesteudbydere, der har en årlig omsætning på over 15 mio. kroner. Grænsen er sat for “ikke at ramme mindre virksomheder unødigt hårdt eller begrænse nye aktørers adgang til streamingmarkedet”.

Har vakt debat

Forslaget om en streaming-skat har vakt en del diskussion. Nogle frygter at skatten vil få priserne til at stige. Andre, deriblandt streamingeksperten Claus Bülow Christensen, mener, at skatten vil få tjenesterne til at trække produktion ud af Danmark.

Hele lovforslaget kan læses her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.