GadgetsTophistorie

One More Thing-event: Her er alt, vi ved

Tirsdag aften går Tim Cook igen på scenen for at præsentere hardware. Men hvad? Her er et overblik over de sandynlige muligheder.

Tirsdag aften klokken 19.00 dansk tid går æble-chefen Tim Cook på scenen for at præsentere nyt hardware fra Apple under titlen One More Thing. Det er tredje gang på bare to måneder – efter Apple Watch/iPad og iPhone 12. Alt peger på, at det denne gang bliver nye computere med egne ARM-baserede processorer, så Apple kan rykke sig fri af Intel, som de ellers har samarbejdet med siden 2006.

iPhone, iPad og Apple Watch bruger allerede Apples egne processorer, så det giver god mening for Apple at gå det sidste skridt og få sine computere med. Det gør det eksempelvis meget lettere for udviklere, der så kan udvikle apps og spil på tværs af Apples telefoner, tablets, smartwatch og computere.

 

Det er også en mulighed, at Apples egne processorer vil være hurtigere end dem, Intel kan levere. Apple har tidligere skrydet med, at de procesorer der sidder i iPhone og iPad er så hurtigere, at de ville kunne give computerne en væsentlig fordel, hvis processorerne blev skaleret op til computerbrug. Men om det bare er pral må tiden – og de første benchmarks – vise.

Apple fortalte første gang om sine planer for egne processorer – Apple Silicon – under World Wide Developers Conference, WWDC, i juni måned. De sagde endda, at den første af dem ville komme ud til forbrugerne allerede i år. Derfor er det ved at være sidste chance.

 

One More Thing
Tim Cook under WWDC i juni måned.

Den første generation af Apple Silicon forventes at være baseret på den samme arkitektur som A14 processoren i iPad Air og iPhone 12. Men den vil naturligvis være opskaleret; Bloomberg hævede allerede i april, at den vil have 12 kerner.

Men hvad kommer vi, helt konkret, til at se af hardware under One More Thing-eventet på tirsdag? Her er en oversigt …

MacBook Pro 13-tommer

Både nyhedstjenesten Bloomberg, analytikeren Ming-Chi Kuo og lækkerne L0vetodream er ret enige om, at en af de første computere med Apple-processor bliver en 13-tommer udgave af arbejdshesten MacBook Pro.

 

MacBook Air

Bloomberg og L0vetodream er også enige om, at der kommer en ny MacBook Air med Apple-processor. Designet bliver der angiveligt ikke ændret på; men den har potentiale til at blive endnu tyndere og få bedre batterilevetid med Apples egen processor ombord.

MacBook 16-tommer

Der har også været rygter om at Apple vil lancere en ny 16-tommer stor MacBook Pro. Det er dog højst usandsynligt at den ser dagens lys før 2021, da den skal bruge en dedikeret grafikchip ved siden af Apples egen processor.

macOS 11 Big Sur

Den årlige opdatering til styresystemet til Apples computere er stærkt forsinket i år og det skyldes naturligvis overgangen fra Intel. Beta’erne er blevet opdateret ret hyppigt de seneste uger og det tyder på, at Apple er ved at gøre klar til lancering.

 

macOS Big Sur er væsentlig visuelt anderledes end forgængeren MacOS Catalina. Brugerfladen er inspireret af iOS-styresystemet. Blandt de nye funktioner finder man et nyt Kontrolcenter, forbedringer af Beskeder, nye widgets og en stærkt ændret Safari-browser. Du kan læse mere om nyhederne i denne artikel – eller få hele listen over nyheder fra Apples hjemmeside.

AirTags
Er dette AirTags?

One More Thing …

Ud over de nye Mac-maskiner er der flere andre produkter på bedding fra Apple. Om nogen af dem bliver præsenteret på tirsdag, er uvist, men regnes for ret usandsynligt. Her er et hurtigt overblik over rystede produkter:

 

  • AirPods Studio. Over-ear udgaven af AirPods var egentlig ventet under iPhone 12-lanceringen, men Bloomberg mener at vide, at Apple måtte udsætte præsentationen på grund af produktionsproblemer.
  • AirTags. Rygterne om AirTags har cirkuleret i mere end et år. Der er fundet beviser for deres eksistens i iOS-kildekopen og alle analytikere og rygtesmede er enige om, at de eksisterer. Jon Prosser mener endda, at de bliver vist frem på tirsdag.
  • Nyt Apple TV. Ifølge rygterne arbejder Apple også på en ny udgave af Apple TV og en ny Siri-fjernbetjening. Den skulle have en hurtigere processor, så den bedre kan håndtere spil.

Præcis hvad Apple har i posen, må vi vente med at se til tirsdag aften. Eventet streames live via Apples hjemmeside, så alle kan følge med. Vi vil naturligvis sidde klar ved tastaturet, så du får nyhederne her på inputmag.dk  – husk at give vores Facebook-side et Like, hvis du vil have One More Thing-nyhederne direkte ind på dit nyhedsfeed.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.