Gadgets

OnePlus 7T fødes med Android 10 – og en helt ny indpakning

OnePlus har bekræftet, at deres nye topmodel, OnePlus 7T, bliver den første Android-telefon, der har Android 10 installeret ved fødslen.

I sidste uge overhalede OnePlus samtlige Android-konkurrenter, da de leverede Android 10-opdateringen til deres OnePlus 7-serie, bare to uger efter Googles egen lancering af styresystemet. Nu har kineserne også bekræftet, at Android 10 er præinstalleret på OnePlus 7T, når den kommer i butikkerne. 

Dermed bliver OnePlus 7T den første Android-telefon på markedet, der har Android 10 præinstalleret – en ære der ellers normalt tilfalder Googles egne Pixel-telefoner.

 

Ved samme lejlighed har OnePlus-chefen, Pete Lau, været flittig på Twitter, hvor han har præsenteret et billede af OnePlus 7T-seriens nye indpakning, der lever op til kinesernes nye grafiske retningslinjer. Den nu røde æske er en tilbagevenden til de første OnePlus-telefoner, hvor netop rød var en dominerende farve.

OnePlus’ nye topmodel bliver præsenteret ved et event i Indien i denne uge, mens den europæiske lancering først løber af stablen den 10. oktober. Telefonen har tre kameralinser, et 90 Hz display og SnapDragon 855+ processor. Der kommer både en OnePlus 7T og en Pro-model.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.