OnePlus har endelig bekræftet, at de lancerer et smartwatch sammen med OnePlus 9-serien, den 23. marts. Dette har virksomheden meldt ud på Twitter, med teksten “You asked for it. You’re getting it.” Detaljerne om det nye smartwatch fra OnePlus er dog ikke blevet afsløret endnu, så det må vi have til gode, til den senere.
Der har uden tvivl været en stor interesse for et smartwatch fra OnePlus, de seneste par år, men nu bliver det endelig til en realitet. Det bliver spændende at se, hvilket styresystem uret får. Umiddelbart vil vi gætte på, at det bliver Googles Wear OS, eller et system baseret på OnePlus eget OxygenOS. Navnet på uret er heller ikke blevet afsløret, men ifølge flere kilder, kommer det til blot til at hedde “OnePlus Watch”.
Hvis vi er heldige, kan det være, at OnePlus afslører flere detaljer om OnePlus Watch, i de kommende dage.
Herunder kan du se tweetet fra OnePlus.
OnePlus 9-serien ser også lovende ud indtil videre. Det nye samarbejde med Hasselblad, betyder forhåbentligt, at vi kommer til at se et væsentligt bedre kamera, end tidligere. Ydermere er der også dukket friske fotos op, af OnePlus 9 og OnePlus 9 Pro i en række nye farver. Du kan se billederne her: Officelle fotos af OnePlus 9’erne lækket
Læs også: Spiludvikleren Bethesda er nu en del af Microsoft