Teknologi

OnePlus har bygget 3D-verden til deres fans

OnePlus har lavet en 3D-verden, OnePlus World, hvor fans kan hænge ud, spille spil og sludre med hinanden. Der er åbent nu.

Da OnePlus præsenterede OnePlus Nord i juli måned, foregik det via en speciel Augmented Reality-session, hvor indbudte kunne se telefonen i fuldfed 3D. Nu er kineserne gået et stort skridt videre og har skabt sin helt egen 3D-verden, kaldet OnePlus World, hvor fans og andre nysgerrige kan hænge ud via en avatar.

Selv om der p.t. endnu ikke er kommet noget officielt ud om den nye verden, er den åbnet for publikum, der kan besøge den på theoneplusworld.com.

 

Der er blandt andet mulighed for at besøge et OnePlus Museum, hvor man kan se tidligere modeller. Ligesom man kan vælge at spille “bordtennis” mod andre besøgende. Ved at deltage i de forskellige spil og events samler man point sammen, som kan bruges til at forbedre chancerne for at vinde OnePlus-merchandise.

Undertegnede på besøg i OnePlus World. Beklager håret. Udvalget var småt.

Inden man bliver lukket ind, skal man lave sin egen avatar – altså en digital personlighed som man benytter i OnePlus World. Det er endda muligt at uploade et portræt (se ovenfor), så man ligner sig selv-ish. Man kan logge ind via sociale medier eller via sin OnePlus-profil – og man kan da også vælge at være anonym gæst.

 

OnePlus World vil officielt blive indviet senere i dag – og det lader til at OnePlus har planer om at bruge deres nye 3D-verden, når OnePlus 8T skal præsenteres om små to uger. Der er i hvert fald allerede bygget en 3D-auditorium, hvor man kan følge lanceringen den 15. oktober.

OnePlus har også præsenteret en kort video, der introducerer konceptet. Den kan ses her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.