Fremover kommer togpersonalet hurtigere igennem toget, når de skal tjekke billetter. DSB har nemlig skåret ned på de enheder som togpersonalet skal bruge, når de først skulle skulle scanne passagernernes billetter og rejsekort på en enhed og derefter indtaste oplysningerne på en anden enhed. DSB har i stedet valgt at udstyre personalet med en smartphone, der kan samle funktionerne i en enkelt enhed.
Valget er faldet på telefoner fra OnePlus og en af årsagerne er, at NFC-antennen er placeret i toppen af telefonen, hvilket gøre et nemmere at scanne rejsekortet. Ifølge OnePlus’ marketingstrompeter skyldes valget også, at deres telefoner har “solid batterilevetid og hurtig genopladningstid”.
– På den lange bane kan der spares mange minutter, når der skal tjekkes kort og billetter, skriver OnePlus i en pressemeddelse.
OnePlus har været på markedet lidt over fem år og har primært været populær hos yngre brugere og tech-entusiaster. Med DSB-aftalen håber kineserne at de kan lokke flere erhvervskunder i butikken.
Her spiller en hurtig 5G-forbindelse muligvis også ind. Selskabet vil under Mobile World Congress sandsynligvis vise sin første 5G-telefon frem, da pressen har modtaget invitationer, hvor de loves “en smagsprøve på fremtiden“.