Pete Lau, CEO hos OnePlus, har netop udmeldt at OnePlus integreres yderligere med Oppo. Udmeldelsen blev bragt på OnePlus Forum.
Lige siden opstarten af OnePlus tilbage i 2013, har virksomheden haft tæt forbindelse til Oppo. I Europa kender vi dog ikke meget til Oppo, hvor det i stedet er OnePlus der er det kendte ansigt. Begge virksomheder ejes af den store kinesiske tech-gigant BBK Electronics, der også ejer Vivo og Realme.
Det nævnes desuden, at OnePlus vil fortsætte med at operere uafhængigt, på trods af den yderligere integration med Oppo. Andre kilder omtaler det dog som en reel fusion mellem de to firmaer. Den yderlige integration lyder altså til, at være en måde hvorpå virksomheden effektiviseres yderligere.
”Jeg er overbevist om, at denne ændring vil være positiv for vores fællesskab og vores brugere. Med denne dybere integration med Oppo har vi flere ressourcer til rådighed for at skabe endnu bedre produkter til dig. Det giver os også mulighed for at være mere effektive, for eksempel ved at bringe hurtigere og mere stabile softwareopdateringer til OnePlus-brugere” Lyder det fra Pete Lau.
Lau har ikke sagt nøjagtigt hvad der vil blive integreret, men umiddelbart lyder det til, at diverse forretningsaktiviteter bag kulisserne, bliver fusioneret. Fusionen/integrationen vil angiveligt gøre OnePlus i stand til at sende opdateringer ud hurtigere, takket være flere ressourcer fra Oppo.
Læs også: Leica lancerer vild kamera-telefon – men kun i Japan