OnePlus-bossen Pete Lau har i et tweet så godt som afsløret, at kineserne indgår et samarbejde med legendariske svenske Hasselblad. I tweetet lover han, at der “noget i horisonten” den 8. marts – altså på mandag. I vanlig stil er den medfølgende illustration lidt af en sladrehank; billedet er nemlig (oprindeligt) skudt med et Hasselblad-kamera.
Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, hvis man går rundt og håber på, at OnePlus 9-serien og OnePlus Watch lanceres mandag. Det er nemlig langt fra sikkert. Rygterne siger, at mandagens nyhed udelukkende vil være en afsløring af det samarbejde med Hasselblad, som tweetet lægger op til. Lejligheden bruges dog også til at sætte en dato på OnePlus 9 lanceringen.
Efter tweetet gik der første rygter naturligt nok på, at det ville være lanceringen af de tre nye OnePlus 9 mobiler og OnePlus Watch. Men det skød rygtesmeden Max Jambor ned – og han plejer at have rigtig godt styr på, hvad der sker hos OnePlus.
Billedet skal angiveligt forestille OnePlus 9 Pro. Det ikoniske billede af Jorden over månens horisont er skudt med netop et Hasselblad-kamera fra Apollo 11, der var den første bemandede månelanding. Og for et par uger siden hævdede et læk, at OnePlus og Hasselblad vil indgå et samarbejde, i stil med det, Huawei har med Leica.
Her er Pete Laus tweet:
Som vi skrev om i weekenden, vil OnePlus lancere tre forskellige telefoner i OnePlus 9-serien , nemlig den almindelige 9’er, OnePlus 9 Pro (med Hasselblad-kamera) og så en billig OnePlus 9R. Samtidig lanceres det OnePlus Watch som Lau lovede os tilbage i december.
Du kan skrive dig op til nyheder om mandagens event hos OnePlus, der har oprettet en hjemmeside til formålet. Du kan også holde øje med iNPUT, for vi følger naturligvis nyheden nøje.