Efter at have bevæget helt frem i bussen med de top-udrustede OnePlus 8-modeller, vil OnePlus have fingrene i mellemsegmentet igen. Det skal ske med en helt ny serie af smartphones under navnet Nord – og den første model blev vist frem i dag. Den hedder OnePlus Nord og den skal give flagskibs-følelse til nettopris.
Mobiltelefoner i mellemklassen excellerer ofte på et enkelt punkt – kameraet typisk – mens resten af bestykningen er middelmådig. OnePlus forsøger med Nord at hæve barren; blandt andet har den nye telefon både 5G-forbindelse, 90Hz OLED-skærm, Warp Charge-hurtigladning og et kamera, der med tre linser og en dybdesensor, ikke behøver at skamme sig.
To kameraer på fronten Faktisk er OnePlus Nord-kameraet baseret på helt den samme 48 megapixel Sony IMX586-sensor som topmodellen OnePlus 8. Den har en blænde på f/1,75 og har indbygget optisk billedstabilisering. Derudover har Nord en 8 megapixel vidvinkel-linse og en makrolinse, der også er identisk med den, der bruges i 8’eren. Desuden har kameraet dybdesensor, der blandt andet hjælper med at skabe bokeh-effekt på portrætter.
Nord er også den første OnePlus-model der har to kameraer på fronten, nemlig et 32 megapixel hovedkamera og et 8 megapixel kamera med 105 graders ultra-vidvinkel, så både du og vennerne kan komme med på selfien.
OnePlus Nord fås i kæk cyan; kaldet Blue Marble . Flad skærm og fuld fart Skærmen er også i den bedre ende. Det er en 6,44 tommer stor AMOLED-skærm med en opdateringshastighed på 90Hz. Noget, vi er glade for her på redaktionen, er, at skærmen ikke har afrundede sider som på 8 og 8 Pro. Den er behagelig flad. Tak for det.
Bag skærmen banker Qualcomms Snapdragon 765G-chipset, der ikke kommer fra øverste hylde, men dog har en anstændig hastighed og – ikke mindst – 5G-forbindelse. Det er ikke hverdagskost i mobiltelefoner i mellemklassen.
OnePlus har da også forsøgt at tilpasse Nord, så den virker hurtig, selv om det ikke er samme komponenter som i topmodellerne. Ifølge et pre-brief, som vi deltog i tidligere, er det primært i daglig brug, at telefonen skal føles hurtig og smidig, mens man ved mere tunge opgaver – såsom spil – naturligvis vil kunne føle en forskel mellem Nord og topmodellerne.
Warp Charge 30T Batteriet i Nord er heller ikke nogen splejs; det er på 4.115 mAh, hvilket er lige under 8’ernes 4.510 mAh. Nord understøtter desuden WarpCharge 30T, der gør det muligt at lade batteriet 70 procent op på en halv time. Trådløs opladning er stadig forbeholdt topmodellerne.
OnePlus Nord i Gray Onyx . Men. ikke mere snak; her kommer priserne. OnePlus Nord kommer i to størrelser og i to farvevarianter. Den mindste udgave har 128 gigabyte lagerplads og 8 gigabyte RAM og koster 3.299 kroner. Til sammenligning skal man slippe over 5.000 kroner for OnePlus 8 med samme bestykning.
Læs mere hos OnePlus . Her er oversigt og priser:
RAM ROM Farver Pris Til salg 8GB 128GB Blue marble, Gray Onyx 3.299 kr. 4. august 12GB 256GB Blue marble, Gray Onyx 3.899 kr. 4. august
OnePlus Buds Jeps, OnePlus lancerede også de rygtede OnePlus Buds; firmaets første true wireless hovedtelefoner. De fås i tre farver; hvid, gråsorte og Nord Blue, der er samme farve som Blue marble på OnePlus Nord.
OnePlus Buds får en prislap på acceptable 699 kroner og kan forudbestilles fra og med i dag. Vi har fået lov at lege med hovedtelefonerne siden sidste uge og har en anmeldelse, som kan læses lige her .
OnePlus Buds,