Gadgets

OnePlus’ nye tv kommer til at hedde OnePlus TV

OnePlus har langt om længe afsløret navnet på sit kommende tv og præsenteret et officielt logo. Men der er stadig ikke nogen lanceringsdato i sigte.

Efter lang tids spekulation og gætterier har OnePlus endelig afsløret navnet på sit kommende tv ; det kommer til at hedde OnePlus TV. Det har en moderator på selskabets forum afsløret med følgende salut: ”Vi navngiver det med vores eget brand, fordi vi ikke mener, at der er noget andet navn der bedre kan repræsentere vores værdi, vision og stolthed”.

Selve logoet får også store ord med på vejen. Ifølge moderatoren er logoet ”inspireret af klassisk geometri, som det kan ses fra mange klassiske kunstformer, såsom det gamle hinduistiske symbol, mandalen og de berømte græske templer”.

 

OnePlus har arbejdet på tv’et i en længere periode, men det var i september sidste år at OnePlus-chefen Pete Lau i et interview bekræftede, at firmaet barsler med et tv. Dengang sagde han, at planen var, at det skulle lanceres i løbet af 2019, men om tidsplanen stadig holder er uvist. Nogle rygter hævder, at tv’et præsenteres i løbet af september måned.

OnePlus TV
Logoet på hvid baggrund. Klik for at forstørre.

Så sent som i juli måned ansøgte OnePlus om certificering af en Bluetooth-fjernbetjening. Ansøgningen indikerer, at OnePlus TV vil køre Android og bruge LED-paneler på størrelser mellem 43 tommer og 75 tommer. 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.