GadgetsTophistorie

OnePlus sænker priserne på Nord-modellerne

OnePlus har sænket de i forvejen ret lave priser på billigserien Nord. Der går rygter om, at en ny model er på vej.

Det er blevet endnu billigere at få en OnePlus Nord-telefon i lommen. Kineserne har barberet prisen på de to billigste modeller i serien, 5G-telefonen OnePlus Nord N10 og den mindste model med navnet N100.

Årsagen til prisfaldet kendes ikke, men det rygtes, at der er en helt ny Nord-model på vej – og at OnePlus vil have “ryddet ud i lageret” inden den lanceres.

 

5G-telefonen Nord N10 blev lanceret i november måned til en vejlendede udsalgspris på 2.499 kroner. Den er blevet 500 kroner billigere og kan nu købes for 1.999 kroner uden abonnement. Bevares, det er ikke noget flagskib; som vi skrev i vores anmeldelse – som du kan læse her – minder den påfaldende om en telefon med et par år på bagen. Hvis man altså ser bort fra 5G-forbindelse.

Indstigningsmodellen Nord N100 var, med en prislap på 1.399 kroner, i forvejen billig, men nu er den blevet endnu billigere. 999 kroner må man slippe, for at tage telefonen med sig hjem.

 

Ny 5G-model på vej

Ifølge rygterne vil den nye model i Nord-serien også være 5G-udrustet. Den får efter sigende navnet OnePlus Nord N1 5G og skal med tiden helt afløse N10’eren.

OnePlus forventes også at præsentere sine tre nye flagskibsmodeller i OnePlus 9-serien i næste måned, nemlig OnePlus 9 Lite, OnePlus 9 og OnePlus 9 Pro. Sidst forventes de at lancere en telefon med navnet OnePlus Nord SE.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.