Gadgets

OnePlus TV får 55-tommer QLED-skærm

Det kommende OnePlus TV får et QLED-panel fra Samsung – og det bliver 55 tommer stort. Det afslørede selskabet i dag i et tweet.

Det pibler frem med informationer om kinesiske OnePlus’ kommende fladskærm, OnePlus TV. Efter afsløringer af, at det lanceres i september måned og nyheden om, hvad det kommer til at hedde, lægger den indiske afdeling af OnePlus nu oveni, at tv’et vil være 55 tommer stort og at det vil være udrustet med et QLED-panel. Det fortæller de i et tweet, der også viser et nyt udsnitsbillede af designet.

QLED er Samsungs konkurrent til OLED-teknologien – og selvom de to navne minder om hinanden, er de væsensforskellige. QLED-paneler er stadig afhængig af baggrundsbelysning, mens OLED er opbygget af pixler der udsender deres eget individuelle lys. Ikke at der er noget skidt i det – vi giver Samsungs seneste QLED-model vores varmeste anbefalinger – men QLED er meget afhængig af, hvor godt baggrundsbelysningen er udført. I særdeleshed til HDR.

 

Så sent som tidligere på ugen fortalte OnePlus-bossen Pete Lau i et blogindlæg, at kinesernes fladskærm bliver officielt præsenteret indenfor en måned – altså i løbet af september. Han fortalte også, at tv’et i første sendes ud på det indiske marked, hvor OnePlus har indholdsaftaler på plads, men at det forhåbentlig også kommer til USA, Kine og Europa med tiden.

Ugen inden det afslørede OnePlus tv’ets navn og logo i et andet blogindlæg.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.