Efter at have dryppet information om OnePlus TV i månedsvis, har kineserne langt om længe officielt præsenteret sin første fladskærm. Det er en 55-tommer stort skærm med et QLED-panel og OnePlus siger, at tv’et har ”et minimalistisk design med en næsten rammeløs skærm”.
OnePlus TV byder på Quantum Dot Color og understøtter både Dolby Vision og HDR10+. Firmaet hævder at farverne på skærmen er ”bedst i klassen” blandt QLED-konkurrenter. Der er også et 50-watt lydsystem med otte højttalere og Dolby Atmos-understøttelse. Lydbaren med de mange højttalere kører automatisk ned, når tv’et tændes – og kører op bag skærmen igen, når tv’et slukkes.
OnePlus’ indiske afdeling har delt denne korte video på Twitter hvor tv’et demonstreres:
Tv’et kører på Android-styresystemrt og spiller naturligvis sømløst sammen med OnePlus’ telefoner. Både Google Assistant og Alexa understøttes. Skærmen kan betjenes via den medfølgende fjernbetjening eller via OnePlus Connect appen, der tilbyder yderligere avancerede funktioner.
OnePlus TV kommer i første omgang desværre kun på markedet i Indien, hvor det vil blive solgt for 69.900 rupee – omkring 6.700 kroner. Modellen med motoriseret lydbar, OnePlus TV Q1 Pro, sælges for 99.900 rupee (9.600 kroner). Herunder et par billeder af tv’et: