OnePlus vil have hjælp af sine brugere til at lave forbedringer i brugerfladen OxygenOS, der er smurt hen over Android-styresystemet på kinesernes telefoner. Derfor har firmaet lanceret konkurrencen #OnePlusPMChallenge – der står for Product Manager Challenge – der giver alle brugernes mulighed for at komme med ideer til den næste opdatering af styresystemet.
Den bedste ide bliver udviklet af firmaets softwareteam og implementeret i en kommende version af styresystem. Den, der går med sejren for den bedste ide bliver samtidig inviteret med til den næste store produktlancering, hvor ideen bliver præsenteret for hele verden, oplyser firmaet.
Konkurrencen #OnePlusPMChallenge løber til den 22. februar, og man deltager i konkurrencen ved at oprette en tråd i tech-sektionen på OnePlus-forummet med hashtagget #PMChallenge som titlen på tråden.
Det er ikke første gang, at brugerne bliver inviteret med til at ideudvikle sammen med OnePlus. Ideen til den populære feature Gaming Mode kom for eksempel fra en af OnePlus egne brugere, og hvis gode ide blev taget imod med kyshånd af OnePlus – og alle de brugere, der spiller spil på telefonen.
Under World Mobile Congress i Barcelona forventes OnePlus at lancere sin første 5G-telefon.
iNPUT er, naturligvis, til stede under Mobile world Congress i Barcelona, så giv os et Like på vores Facebookside, hvis du vil have nyheder fra Mobile World Congress direkte i dit nyhedsfeed.