GadgetsTophistorie

OnePlus Watch får sit eget styresystem

Når OnePlus Watch lanceres den 23. marts bliver det uden Android Wear OS, men derimod et eget udviklet styresystem, fortæller Pete Lau.

OnePlus har et langt og tæt samarbejde med Android, men når OnePlus Watch bliver præsenteret den 23. marts, bliver det ikke med Android Wear OS ombord. OnePlus har udviklet sit eget styresystem til uret, fortæller Pete Lau i et blogindlæg.

Han antyder samtidig at Wear OS simpelthen ikke er godt nok – og at det er årsagen til, at OnePlus er gået egne veje.

 

“Under udviklingen af OnePlus Watch forsøgte vi at forstå de problemer, som brugere af smartwatches oplever. Vi valgte at gå videre med et smart wear-styresystem, baseret på RTOS (real-time operating system), fordi vi mener, at det giver dig en pålidelig oplevelse samtidig med, at du får god batterilevetid. Det fjerner en af de største bekymringer, vi hører fra folk, der overvejer at købe smartwatch,” skriver Lau i en kommentar.

Det åbner dog for en anden problematik, som mange smartwathes lider af; manglen på apps og integration med tredjepartssystemer. Noget tyder på, at uret bliver fitness-fokuseret og ikke en direkte konkurrent til Apple Watch, der som et af de eneste smartwatches har dyb integration med eksempelvis intelligente enheder i hjemmet. Altså ud over OnePlus’ egne produkter. Lau lover nemlig:

 

“Problemfri forbindelse mellem OnePlus-smartphones, lydudstyr, smartwear-enheder og endda OnePlus-tv, hvilket gør smart kontrol over alle disse enheder enkle og intuitive”.

Lækkede specs

Lækkeren Ishan Agarwal har for nylig delt informationer og specifikationer på OnePlus Watch på Twitter. Han mener, at uret bliver rundt og vil få en størrelse på 46 millimeter. Det vil også have en IP68-certificering mod vand og støv. Han fortæller videre, at uret vil kunne:

  • Aflæse pulsen løbende
  • Tracke søvn
  • Advare mod stress-symptomer
  • Måle blodets iltmætning (Sp02)

Desuden forventes det at uret kan vise notifikationer, modtage og foretage telefonopkald (via mobilen) og betjene musikafspilning. Interessant er det også, at uret ifølge Agarwai vil kunne klare sig i op til uge på en enkelt opladning. Altså væsentligt længere tid end både Apple Watch og Wear OS-baserede ure.

 

Den 23. marts bliver vi meget klogere. OnePlus Watch lanceres sammen med OnePlus 9-familien.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.