Fremtidens HjemTophistorie

Opdateret Homey Pro er sendt på gaden

Smarthome-schweizerkniven Homey Pro er netop lanceret i en opdateret udgave, der også er klar til håndtering af den nye Matter-standard.

I Holland har firmaet Athom skabt Homey Pro, der binder hele dit smarthome sammen, uanset producenter og standarder. Den er netop sendt på gaden i en opdateret udgave, der både giver øget ydeevne og nye funktioner.

Homey Pros formål er at forbinde enheder, som ellers ikke er skabt til at tale sammen. Sædvanligvis er man bundet af om man benytter for eksempel Google Home eller Apple HomeKit og skal kigge efter enheder, som understøtter den valgte platform. Det valg eliminerer Homey Pro, da den forbinder til praktisk talt enhver standard og sørger for at enhederne kan indgå i ét fælles system.

 

Homeys webapp

Når Homey Pro er en vaskeægte schweizerkniv, når det kommer til håndteringen af smarthome-enheder, så understreges det af rækken af understøttede standarder. Wi-Fi på 2.4 og 5 GHz, Bluetooth LE 5.0, Z-Wave Plus, Zigbee, Thread, 433 MHz og infrarød.

Athom har øget regnekraften i den lille boks og oplyser at ydeevnen er 3.5 gange hurtigere end den forgangne model.

 

Matter-understøttelse

Homey Pro er forberedt for den kommende smarthome-standard Matter. Den er sat i verden med store spillere i ryggen som Apple, Google, Sonos og Samsung, for at nævne nogle få, med det formål at lette hverdagen for smarthome-ejere.

Udover understøttelse af Matter i sin standardform, så kan Homeys apps udvide funktionaliteten for tilknyttede enheder med for eksempel mærke-specifikke funktioner, energiforbrug og matche det enkelte brands særegne stil.

Sidst, men ikke mindst, så kan Homey Pro forbinde enheder der ikke understøtter standarden til dit eksisterende netværk af Matter-enheder. Understøttelsen for Matter tilføjes i andet kvartal 2023. Senere i 2023 tilføjes også understøttelse for Thread, der sikrer optimal forbindelse mellem dine enheder.

 

Øvrige nyheder

Homey Pro kan tilkobles et kablet netværk med tilkøb af Ethernet-adapteren, som sælges separat. Prisen herpå er 249 kroner.

Er dit hjem for stort til at Homey Pro alene kan dække arealet, så lanceres der ligeledes en Homey Bridge, som udvider dækningen. Tilkøbet heraf står i 69 euro (cirka 500 kroner).

Advanced Flow

Athom inkluderer deres Advanced Flow-funktionalitet med den opdaterede Homey Pro. Det var i tidligere versioner et tilkøb. Funktionen giver mulighed for at bygge avancerede rutiner, på tværs af de tilknyttede enheder.

 

Understøttelse af tusindvis af enheder

“Den nye Homey Pro virker med de samme Home iOS og Android-apps samt Homeys webapp, som kunderne allerede kender og elsker. Det er absolut den bedste måde at tage ethvert smarthome til det næste niveau,” udtaler Stefan Witkamp, kommerciel direktør hos Athom.

Homey Pro understøtter mere end 50.000 enheder fra mere end 1000 mærker.

 

Pris og tilgængelighed

Homey Pro kan forudbestilles fra i dag til en pris på 3.199 kroner. Det forventes at levering vil ske fra december 2022.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.