ElbilerTophistorie

Oplad elbilen fra Danmarks største batteri

Vestas og OK har sammen lavet en ladestation, der samler vindmøllestrøm i Danmarks største batteri. Den ligger ved den fynske motorvej.

Til november åbnes der for to meget specielle lynladestandere ved den fynske motorvej. Vestas og OK har nemlig bygget en oplader, der lader via et batteri, der er digitalt synkroniseret med OK’s vindmølle i Gilbjerg ved Billund. Det skal sikre, at al den strøm, der lades på de nye ladestandere er garanteret grøn.

Ladesystemet er, ifølge parterne, det største af sin art i verden og det skal give erfaringer, så løsningen kan rulles ud i større skala.

 

– Vi ser et globalt potentiale i at kunne tilbyde løsninger, der leverer grøn strøm til elbiler uden at ladestanderen nødvendigvis skal placeres lige ved siden af en vindmølle, siger Andreas Svendstrup-Bjerre, der er projektleder inden for energiløsninger og lagring hos Vestas.

Batteriet lader fra elnettet, men en nyudviklet software synkroniserer batteriet digitalt med en specifik vindmølle og sikrer, at det kun lader, når vindmøllen producerer strøm. Batterisystemet er udviklet af Vestas og har en kapacitet på 900 kWh og kan levere 650 kW, hvilket gør det til Danmarks største batteri i kommerciel drift.

 

Lynladerstationen er placeret ved OKs tankstation ved afkørsel 50 ved Odense på den fynske motorvej E20. 

Fakta om teknologien

  • 900 kWh-batteriet er bygget ind  i en 20-fod container og er p.t. det største batteri i Danmark – Vestas driver  yderligere et  batteri på 1.200 kWh og 346 kWh i kommerciel drift.
  • Ladesystemet er det største af sin art i verden, hvor man kombinerer et batteri med grøn strøm med ladestandere til elbiler.
  • Batteriet er via et tilpasset SCADA-system synkroniseret med OKs egen Vestas-vindmølle i Gilbjerg og oplader fra elnettet med få sekunders nøjagtighed, når vindmøllen producerer strøm.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.