ElbilerTeknologiTophistorie

Oplev Tesla Bot i Danmark

Nu er Tesla Bot i Danmark. Den meget omtalte robot kan opleves på Herning Motorshow i denne weekend.

I denne weekend er der mulighed for at opleve både traktortræk, stockcarløb … og en vaskeægte robot-berømthed i Herning. Det er første gang man kan opleve Tesla Bot i Danmark. Det sker på Herning Motorshow, der åbner dørene i dag klokken 11.00 og løber frem til søndag eftermiddag.

Tesla Bot, eller Optimus som den egentlig hedder, er en ambitiøs robot der er under udviklng. Ifølge Elon Musk har robotten “større potentiale end Tesla-bilerne”.

 

Teslas planer om robotten blev afsløret i august 2021 og i december sidste år blev den seneste generation præsenteret. Optimus generation 2 har en slankere figur med forbedrede hænder og bevægelser, og den kan både danse og pochere æg (!?).

Om det er denne anden generation, der er i Danmark, er uvist. Vi har også rakt ud til Tesla for at høre, om robotten vil udføre tricks på showet eller om der blot er tale om en inaktiv udstillingsmodel.

 

Tesla Bot vil være at finde på Teslas stand, hvor der også er mulighed for at prøvekøre både Model Y og Model 3. Det anbefales dog at booke prøvekørsler i forvejen på denne side.

Præsentation af Optimus Generation 2.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.