Gadgets

Oxboard – en Segway uden håndtag

Segway er forrygende, men den er aldrig slået igennem herhjemme. Sandsynligvis på grund af prisen. Men nu er der kommet et hollandsk alternativ, der ikke kræver at man sætter pensionsopsparingen over styr; Oxboard hedder det lille bræt, der ligner en mellemting mellem et skateboard og et sæt rulleskøjter.

Lige som Segway er Oxboard udstyret med gyroskoper der hjælper med at holde balancen, og den styres også ved at tilte sagte fra side til side. Ifølge hollænderne mestrer man den “inden for en halv time”. De har forsynet os med en video, hvor tydeligt øvede kørere viser vidunderet frem. Selv om personerne på videoen kører uden beskyttelsesudstyr, så anbefaler Oxboard-folkene beskyttelse til både knæ, albuer og hænder. Jo tak.

 

Den kan i øvrigt køre knapt 20 kilometer på en opladning, med en fart på omkring 10 km/t.

Bedst af det hele er, at Oxboard ikke bare er en fiks ide – den røg til salg i starten af maj til 799 euro (knapt 6.000 kroner) i farverne sort, rød og hvid.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.