TeknologiTophistorie

Påstår at have muliggjort kommunikation i drømme

Kan man kommunikere med andre i drømme? Det mener amerikansk virksomhed at have bevist, med en ny enhed som oversætter.

Den amerikanske virksomhed REMSpace hævder at have realiseret en bemærkelsesværdig bedrift: kommunikation mellem to personer i drømme. Ved at bruge en specialdesignet enhed, som monteres på deltagernes hoveder, mener selskabet, at de har åbnet for en “ny dimension af kommunikation” mellem to personer i en tilstand af såkaldt lucide drømme.

Altså en tilstand, hvor drømmerne er bevidst om, at de drømmer. Det lyder som noget direkte fra science fiction – men spørgsmålet er, om der er hold i påstanden, eller om vi blot ser endnu en tech-overdrivelse. Da de endnu ikke har offentliggjort deres seneste forskning, må man tage virksomhedens ord for gode varer.

 

Ifølge REMSpace blev forsøget udført med to deltagere, der sov i deres respektive hjem, mens deres enheder indsamlede polysomnografiske data – herunder måling af hjernebølger og puls. På et tidspunkt sendte enheden et hemmeligt ord gennem ørepropper til den første person, der drømte, hvorefter han gentog ordet via ansigtsudtryk i drømmen, som så blev registreret af en server.

Da den anden deltager kom ind i en lucid drøm, modtog hun angiveligt beskeden og gentog ordet. Ifølge REMSpace bekræftede serveren, at ordet var korrekt.

 

Video der forklarer eksperimentet, lavet af selskabet selv.

Lyder det absurd? Så hold fast. Virksomheden hævder, at ordet, som blev “sendt” i drømmen, er afledt af et “drømmesprog” ved navn “Remmyo”. Dette sprog siges at kunne afkodes af selskabets enhed, der sporer specifikke ansigtsudtryk. Virksomheden CEO, Michael Raduga, forklarer, at enheden kan genkende disse signaler og forbinde dem til “drømmeord” som dem i Remmyo-sproget.

Hvad siger videnskaben?

deres hjemmeside hævder REMSpace, at deres forskning snart vil blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, som vil gennemgå undersøgelsen. Publiceringen, hævder de, forventes at ske inden for de næste 2-6 måneder. 

Man kan dog spørge sig selv, hvorfor de vælger at promovere sig med påstande i pressen før forskningsdataene er offentlige og efterprøvet?

 

Mens drømmeforskning og lucid drømmeteknologi har opnået visse resultater, har ingen til dato bevist direkte, pålidelig kommunikation mellem drømmere. Der er intet eksisterende videnskabeligt grundlag for at antage, at mennesker spontant kan skabe og afkode nye sprog i drømme, endsige kommunikere via disse under søvnens REM-fase.

Med andre ord: Indtil vi ser uafhængig verificering, er det måske bedst at forblive skeptisk og lade drømmene forblive i det usikre land mellem fiktion og virkelighed …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.