Anmeldelse: Philips Hue

Home automation er ved at snige sig ind i hjemmet alle vegne – lige fra sikkerhedssystemer, til intelligente vaskemaskiner, frysere og radiatorer. Men noget af det letteste at gøre lidt klogere er lyset. Der findes et par muligheder for at få gjort lyset i huset mere intelligent, men Philips Hue var et af de første, og er dermed også et af de meste modne produkter på markedet.

Design og brugervenlighed i top

Et system som Philips Hue, der benytter sig af wifi og en baseenhed kunne man godt tro var lidt kompliceret at sætte op, men det viser sig meget hurtigt, at det er langt fra sandheden; man kobler basestationen på sin router, skruer pærerne i og installerer appen på den telefon eller tablet man vil styre systemet med. Under setup som foregår via en let guide, trykker man på den eneste knap der er på basen for at forbinde enheden, og så er man faktisk kørende. Man trykker igen på knappen når man skal forbinde en enhed mere – man skal bare huske på, at enheden skal være på samme wifi.

Lyskvalitet

Lyset fra Philips pærerne er faktisk meget tæt på, hvad en “almindelig” pære kan levere, hvis man går efter at sætte lyset til en varm, gul farve som en glødepære normalt leverer. Det er faktisk ikke en lille bedrift, og det er formentlig et resultat af, at Philips har valgt at bruge hele fem kraftige gule LED’er i deres pærer, hvilket gør at pæren har let ved at gengive gullige nuancer.

Eftersom lysets “forkerte” farve normalt er et af de vigtigste argumenter imod LED pærer, har Philips altså formået at lave en pære, der ikke bare er  intelligent, men som faktisk også kan være en god erstatning for de traditionelle og nu uddøende glødepærer.

Desværre har det også en lille bagside, at Philips tydeligvis har anstrengt sig for at lave en pære, der kan levere et pænt, varmt lys; de andre farver tilter lidt mod det gule. Især grøn er ret langt fra egentlig at være grøn, men ender i en mere gullig grøn end “rigtig” grøn. Det er en skam, men på den anden side er det relativt sjældent, at man får brug for det grønne lys, så det er nok de færreste, der virkelig vil være irriteret over det.

God app

Hue appen er godt designet, og er opdateret og finpudset over de sidste mange måneder, så både på Android og iOS fungerer den ganske glimrende, omend iOS oplevelsen er mere strømlinet.

Man kan vælge imellem at oprette sine egne scener, hvor de enkelte pærer kan være tændt eller slukket og have forskellige farvenuancer og lysstyrker. Man kan også bruge de forudindstillede, som dog på denne nordiske anmelder er alt for voldsomme – så det ender med et par ganske diskrete scener ved navn “Film”, “læsning” og “almindelig”. Med pærer i stort set alle rum kan man virkelig lave mange sjove ting med Philips Hue, og en fest kan peppes op med pærer, der blinker til musikken ved hjælp af en 3. part app.

En smart feature er, at systemet naturligvis kan fjernbetjenes fra et andet sted. Sammen med mulighed for timere betyder det, at man ikke længere skal løbe rundt og sætte gammeldags timere på sine lamper for at bilde tyven ind, at der er nogen hjemme. Derudover kan man oven i købet sidde og lege lidt med lyset i huset, så det virker beboet, hvis naboerne rapporterer om mystiske mænd i nabolaget. Praktisk hele vejen rundt.

En dyr fornøjelse

Philips Hue startsættet koster næsten 1.500 kr. Det er for en base og tre pærer. Man finder hurtigt ud af, at det ikke er nok, og Hue er et ganske afhængighedsskabende system, som man hele tiden har lyst til at udvide. Philips har sendt flere typer pærer og lamper på gaden, og selv med en ganske lille lejlighed kan det godt blive en ret dyr fornøjelse. Bor man i et hus med flere etager og har man eventuelt spots som en del af belysningen løber det hurtigt op i over 10.000 kr. at udskifte hele baduljen. Og selv om man sparer på strømregningen – især hvis man stadig er en af dem, der har glødepærer – kommer der nok til at gå en del år før den investering er tjent hjem. Men kan man leve med kun at have Hue i noget af huset, så er det stadig en ganske fantastisk oplevelse.