Fremtidens HjemTophistorie

Philips Hue barsler med stor opdatering af Hue Lightstrip

Philips Hue Lightstrip Plus får Bluetooth-tilslutning og er langt mere fleksibel end den nuværende udgave.

Går du med planer om at udstyre hjemmet med Philips Hue Lightstrips, er det måske klogt at vente lidt. Ifølge det tyske site HueBlog er Signify, firmaet bag Philips Hue, nemlig i færd med at opdatere den populære LED-lyskæde. 

Den nuværende udgave udgave har (med justeringer i blandt andet lumen) ikke forandret sig voldsomt siden 2013, hvor den kom på markedet. Men den nye Philips Hue Lightstrip Plus har ikke alene fået Bluetooth-tilslutning, der gør den uafhængig af Hue Bridge, den kan også samles igen, hvis den klippes over.

 

HueBlog har fået fingre i et billede af den nye udgave af Hue Lightstrip og det viser blandt andet, at der medfølger en mystisk klips i basissættet. Klipsen skal bruges til at hæfte Lightstrip sammen igen, hvis den er blevet klippet over – den nye Lightstrip har simpelthen et nyt design, der gør det muligt.

Hue Lightstrip

Som illustrationen herunder viser, har selve kontakterne fået nyt design i forhold til den nuværende udgave (til venstre). Kontakterne er nu placeret, så klipsen kan genskabe kredsløbet (højre). Noget, der gør LED-kablet langt mere fleksibelt.

 

Samtidig viser billedet, at Lightstrip ikke længere er fastmonteret til controlleren, hvilket også kan være en kæmpefordel, hvis man eksempelvis vil skjule den bag en liste eller andet.

Bloom med Bluetooth

Hue Bloom lader ifølge sitet også til at få en overhaling, så den kan bruges via Bluetooth. Vigtigere er det, at lumen er blevet skruet op fra sølle 120 til 500 lumen (lige under de 540 lumen som sidste års opdaterede Philips Hue Go kan byde på).

Det vides ikke præcist hvornår de to nye Hue-produkter kommer på markedet, men Signify plejer traditionelt af lancere og fremvise nye Hue-produkter under IFA-messen i Berlin, der finder sted i august måned.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.