Julen er som bekendt lysenes fest. Den vogn vil Philips Hue også med på og præsenterer i dag juletræskæden Festavia.
Det har været et efterspurgt produkt fra Philips Hue, men denne jul kommer man altså til at kunne klæde sit træ i alskens farver fra den nye læskæde.
Kæden er 20 meter lang, hvorpå der fordeler sig 250 LED’er. Den kan naturligvis bruges til andre formål end på juletræet, men det er åbenlyst dét som den er skabt til. Via Hue app’en kan lysstyrken dæmpes eller øges, skifte farve og tænde og slukke. Men også opsætte timere og tidsplaner, ligesom Festavia kan indgå på lige fod med øvrigt lys fra Philips Hue.
Det betyder at der kan opsættes smarte regler. Kæden kan tændes når en sensor registrerer dig i rummet eller slukke når alle i husstanden er væk, hvilket kan være gavnligt for pengepungen med de øgede energipriser .
Fotos: Signify Lyseffekter i lange baner Som med eksisterende lys fra Hue, så kan kæden her også synkroniseres, så den lyser i takt med musik fra Spotify. Om det øger julestemningen at lade juletræet blinke i takt med Whams Last Christmas, må være op til den enkelte.
Festavia-lyskæden åbner også op for en ny funktion i Hue app’en. Man kan nemlig der vælge at lade lysene blinke via den nye Sparkle-funktion. Funktionen Scattered, som også er ny, blander op til fem farver tilfældigt på lyskæden. Der kan med Gradient-indstillingen vælges fem punkter på lyskæden, der får hver sin valgte farve.
Pris og tilgængelighed Philips Hue Festavia koster 1.199 kr. Og er tilgængelig fra den 15. november eksklusivt på www.philips-hue.com