Fremtidens HjemTophistorie

Philips Hue-strømforsyninger skal ombyttes grundet sikkerhedsrisiko

Risiko for kortslutning i visse Philips Hue udendørsprodukter får Signitfy til at iværksætte et ombytningsprogram. Se her om du er ramt.

Strømforsyninger til en række af de udendørs Philips Hue-produkter er ramt af en fejl, der gør det muligt for vand at trænge ind i enheden – og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko. Derfor iværksætter Signify nu et såkaldt frivilligt ombytningsprogram til de ramte armaturer.

“Et lille antal strømforsyninger kan undertiden svigte på grund af vandindtrængning og forårsage kortslutning,” fortæller Signify.

 

“Ombytningsprogrammet omhandler strømforsyninger, der er en del af basissættene til Philips Hue Lily, Lily XL, Calla, Econic og Impress, som blev solgt mellem 2018 og 2020 primært i Europa, USA, Australien og New Zealand. Strømforsyninger til Outdoor Light strips er ikke berørt,” skriver Signify videre.

Philips Hue
Det er disse produkter, der er berørt af fejlen.

Signify har oprettet en side, hvor man kan læse mere om ombytningsprogrammet og om hvordan man identificerer de berørte strømforsyninger. Den kan findes på www.philips-hue.com/outdoorpowersupply. Herfra kan ombytningsprocessen også startes.

 

Philips Hue
Det er strømforsyninger som denne, der er berørt.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.