Fremtidens Hjem

Philips Hue Sync Box opdateret med stemmestyring og Dolby Vision

Nu understøtter Philips Hue Sync Box også HDR10+ og Dolby Vision – og du kan stemmestyre boksen med Google Assistant, Alexa og Siri.

I hælene på gårsdagens rygte om Philips Hue Lightstrip Plus kommer der nu en officiel opdateringsnyhed fra Signify. Den lille boks med det store navn – Philips Hue Play HDMI Sync Box – har modtaget en temmelig stor softwareopdatering, den understøtter nu to af de væsentlige HDR-formater, nemlig Dolby Vision og HDR10+.

Hidtil har boksen udelukkende kunnet håndtere det lidt mere inferiøre HDR10-format, der ikke leverer samme gode billedkvalitet som Dolby Vision og HDR10+. Efter opdateringen bør bokse fungere sammen med langt flere tv-skærme og indhold. Den fulde liste over kompatible TV og HDMI-enheder kan findes her.

 

Boksen har samtidig fået stemmestyring, der fungerer med de tre største digitale assistenter: Google Assistant, Alexa og Siri. Du kan tænde og slukke for Sync Box, starte og stoppe lyssynkronisering, skifte fra lydtilstand til gaming- eller videotilstand, og endda skifte mellem HDMI-kanaler med en nem stemmekommando. Bemærk dog at stemmestyring kun virker på engelsk i starten. 

Philips Hue Sync Box

Sidst har opdateringen også sørget for, at Philips Hue Play HDMI Sync Box virker med almindelige infrarøde fjernbetjeninger (eller en Harmony universal-fjernbetjening). Det gør det nogen nemmere at skifte mellem. flere HDMI-enheder eller tænde og slukke boksen.

 

Boksen opdateres gennem Hue Sync-app’en – og den burde være tilgængelig nu.

Philips Hue Sync Box placeres mellem tv’et og de enheder, der leverer billeder til skærmen; spillekonsol, Blu-ray-afspiller, Apple TV, bærbar computer, ja, alle HDMI-enheder kan bruges. Boksen analyserer signalet, der sendes til tv’et og finder de dominante farver i billedet, hvorefter husets Philips Hue-enheder og -lyspærer kan matche farverne. Det giver noget, Signify kalder for surround-belysning.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.