Philips har i den løbende kvalitetskontrol konstateret, at en Hue-strømforsyning i sjældne tilfælde kan være utæt. Der er derfor risiko for at modellen, som benyttes udendørs, kan tage vand ind, hvilket medfører risiko for stød og brand.
Strømforsyningen, som udgør risikoen, har været en del af nedenstående basissæt, som er leveret mellem 2018 og 2020.
Den berørte strømforsyning er leveret til disse sæt fra Hue Philips har på baggrund af risikoen igangsat en ombytningsordning, på den berørte strømforsyning. De anbefaler samtidig, at man frakobler den nuværende, hvis man er indehaver af en sådan.
Er min Hue-strømforsyning berørt? Philips Hue har listet nedenstående guide til at tjekke, hvorvidt man er berørt.
Hvis du vil kontrollere, om din PSU er berettiget til udskiftning, skal du først frakoble produktet eller slukke for strømmen. På forsiden af PSU’en findes en firecifret produktionskode: Den har formatet ÅÅUU, hvor “Å” henviser til året og “U” henviser til ugen. Alle produkter før og inklusiv uge 46 2020 er potentielt berørt. Du kan have en berørt PSU, hvis de første to cifre (dvs. årstallet) er under 20, eller følgende to ting er sande:
De første to cifre i koden er 20 De sidste to cifre i koden er 46 eller lavere For eksempel er en PSU med koden 1835 berørt, mens en PSU med koden 2047 ikke er.
Skulle man være indehaver af én af de berørte strømforsyninger, så kan man udfylde denne formular og få tilsendt en ny og sikker model.