Disney+ har netop annonceret premieredatoer for to nye serier fra Pixar Animation Studios. Serierne, som begge har fået stor opmærksomhed, byder på “nye, spændende fortællinger i velkendte og elskede Pixar-universer”.
Efter den store succes med Inderst Inde 2 , der allerede kan streames på Disney+, vender fans snart tilbage til Rileys sind i den nye serie Dream Productions . Serien udforsker, hvordan Rileys drømme bliver skabt, i et blik bag kulisserne i hendes drømmefabrik. Serien får premiere den 11. december 2024 og består af fire episoder.
En anden serie, der vækker stor forventning, er Win or Loose , som følger flere forskellige karakterer i ugen op til deres store softball-mesterskabskamp. Serien, der består af otte episoder, får premiere den 19. februar 2025 og vil herefter løbende blive tilgængelig på Disney+.
Still fra serien Win Or Loose . Pete Docter, kreativ chef hos Pixar, udtaler:
– Disse to serier viser virkelig Pixar fra sin bedste side. Med Dream Productions graver vi dybere ned i en af de sjoveste dele af Inderst Inde -universet, mens Win or Loose bringer et helt nyt niveau af kreativ historiefortælling til animation.
Pixar stod i 90’erne og 00’erne for nogle af de mest nyskabende animationsfilm med titler som Toy Story og De Utrolige . Den årlige film fra studiet var nærmest et tilløbsstykke i biografen. Siden er der blevet længere mellem de visuelle snaps og stjernen er falmet en kende.
Med den seneste film, Inderst Inde 2 , har Pixar dog fået et vaskeægte hit. Det er den mest indbringende animationsfilm nogensinde og samtidig den animationsfilm, der hurtigst indtjente 1 milliard dollars på verdensplan,