Disney+Tophistorie

Pixars Soul får premiere direkte på Disney+

Pixar-filmen Soul får premiere på Disney+ den 25. december og vil ikke koste ekstra, ud over abonnementet. Det meddeler Disney i et tweet.

Den seneste animerede film fra Pixar, Soul, bliver den tredje biograffilm der får premiere direkte på Disney+ streamingtjenesten. Den bliver tilgængelig den 25. december og modsat Mulan, skal der ikke betales ekstra for at se filmen, hvis man allerede har et abonnement.

COVID-19 har fuldstændig ændret biograf-landskabet. Det var forventet at premieren på Soul ville blive skubbet til engang næste år – som det er sket med James Bond, Dune og andre store produktioner – så Disneys beslutning kommer som lidt af en overraskelse. Den må også være en bet for biograferne, der kæmper for livet.

 

Lige så overraskende er det, at filmen bliver “gratis”. I USA måtte abonnenterne betale 30 dollars ekstra for at se Mulan hjemme i sofaen. Det blev måske ikke den succes, som Disney drømte om … ?

Herhjemme bliver det “gratis” at se Mulan, hvis man i forvejen har et abonnement. Til gengæld skal vi vente til december før den dukker op på den danske udgave af Disney+.

Vi går ud fra, at premieren på Soul også gælder Danmark, men det er ikke mejslet i sten – og som det ses med Mulan-eksemplet er Disney ikke blege for at behandle markederne forskelligt.

Her er traileren til Soul. Så er der også noget at se frem til dagen efter juleaften …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.