I et blogindlæg underskrevet af CEO, Jim Ryan, varsler Sony prisstigninger på deres nyeste konsol, Playstation 5. Prisstigningerne vil være gældende fra dags dato, skrives der.
“Det globale økonomiske miljø er en udfordring, som mange af jer rundt om i verden, uden tvivl oplever. Vi ser ind i høje globale inflationsrater, såvel som negative valutaudviklinger, som rammer forbrugerne og skaber pres på mange industrier”, skriver Jim Ryan.
Læs også: PlayStation VR2 lanceres i starten af 2023
“Baseret på denne udfordrende økonomiske situation, har Sony Interactive Entertainment truffet den svære beslutning at hæve de anbefalede listepriser på PlayStation 5 i udvalgte markeder. Det vil gælde på tværs af Europa, Mellemøsten, Afrika (EMEA), Asien-Stillehavsområdet (APAC), Latinamerika (LATAM), såvel som Canada. Der vil ingen prisforhøjelser ske i USA.”
I Europa ændres priserne til følgende
- PS5 with Ultra HD Blu-ray drev – 549.99 euro
- PS5 Digital Edition – 449.99 euro
Dette er 50 euro højere end den pris, som PlayStation 5 oprindeligt blev prissat til på vores breddegrader. De nøjagtige danske priser er ikke meldt ud, i skrivende stund.
Slutteligt oplyser Sonys CEO, Jim Ryan, at Sony Interactive Entertainments helt store fokus fortsat er på at producere PlayStation 5-enheder nok, til at imødekomme den stadigt store efterspørgsel. Et problem der har stået på siden konsollen blev introduceret.