PlayStation 5 udkom i november 2020. Næsten præcist på treårsdagen kan Sony nu annoncere, at man har nået hele 50 millioner solgte eksemplarer til dato.
Til sammenligning har PlayStation 4 foreløbigt i sin levetid solgt 117 millioner enheder. Sonys nærmeste konkurrent Microsoft har med seneste generation af Xbox-konsollerne solgt 21 millioner styks.
Fødslen af PlayStation 5 var ellers ikke uden udfordringer. Det første lange stykke tid var konsollen noget nær umulig at opdrive. Chipmangel var en stor klods om benet på Sony, som ikke kunne producere det antal, som der var efterspørgsel på. Det var der dog flere, som nød godt af.
[yop_poll id=”2″]
Det er dog vand under broen og i dag kan PlayStation 5 hives ned af hylderne alle vegne. Fornyligt udkom også en ny og slankere version af den konsol, som så verden for knap tre år siden. Rygterne peger også på en Pro-model, som formodentlig kommer på hylderne i 2024.
2023 var også året, hvor PlayStation 5 fik en bærbar kompagnon. Det skete med lanceringen af PlayStation Portal. Et stykke tilbehør, der gør dig i stand til at streame de spil, som du har installeret på din konsol. Den annoncering fik også følgeskab af nye hovedtelefoner.