Sony har udmeldt, at de lukker for køb og leje af film på PlayStation Store, den 31. august 2021.
Sony siger, at dette skyldes, at markedet er skiftet mod abonnementsbaserede streamingtjenester. Med dette, hentydes der naturligvis til tjenester som Netflix, HBO og Disney+.
“We’ve seen tremendous growth from PlayStation fans using subscription-based and ad-based entertainment streaming services on our consoles. With this shift in customer behavior, we have decided to no longer offer movie and TV purchases and rentals through PlayStation Store as of August 31, 2021.”
Lyder det fra Vanessa Lee, Head of Video Business, SIE, på PlayStation Blog.
Det nævnes dog, at man stadig vil kunne få adgang til det indhold, der er blevet købt, efter den 31. august 2021. Indholdet kan hentes på PlayStation 4, PlayStation 5 og på smartphones.
Sony takker desuden for støtten over årene og ser frem til at fortsat forbedre underholdningen på PlayStation.
Det bliver spændende at se, hvilke planer Sony har forude. Umiddelbart ser det ud til, at Sony har tænkt sig at bruge en del resurser på PlayStation Productions. Formålet med PlayStation Productions, er at omdanne spil til film- og TV-serier. Ifølge PSU.com, arbejdes der allerede på 3 film og 7 serier.
Er der mon potentiale for, at Sony starter sin egen TV- og filmbaserede streamingtjeneste?
Læs også: EA dropper Need For Speed i år – fokuserer på Battlefield 6