Sony har afsløret nye funktioner for PlayStation VR2, blandt andet Cinematic Mode og Customized Play Area.
Et nyt indlæg på Playstation Blog giver os et dybere blik ind i brugeroplevelsen på PS VR2. Sonys kommende VR-headset til PS5, får nemlig flere nye og spændende features. Lad os tage et nærmere kig på dem.
To tilstande – VR Mode og Cinematic Mode
I VR-tilstand kan man spille VR-spil i 360°-visning. Indhold vil blive vist i en opløsning på 4000 x 2040 pixels i HDR-videoformat (2000 x 2040p pr. øje) med en billedhastighed på 90Hz/120Hz . I Cinematic Mode fungerer headsettet som en slags biografskærm. Denne tilstand kan bruges i den generelle brugergrænseflade og med alt indhold der ikke er VR-kompatibelt. Indhold i Cinematic Mode vil blive vist i 1920×1080p i HDR-videoformat med 24/60Hz og op til 120Hz.
See-Through View
Med See-Through View kan man ved hjælp af de indbyggede kameraer på PS VR2, se sine omgivelser, selvom man har VR-headsettet på. Dette kan eksempelvis komme til nytte, når man vil orientere sig om hvorhenne man er i rummet.
Med kameraerne i PS VR2 kan man se sine omgivelser, uden at tage headsettet af. Customized Play Area
Denne smarte funktion giver en mulighed for at afgrænse ens fysiske spilleareal. Customized Play Area gør dig nemlig i stand til at scanne rummet ved hjælp af kameraer på headsettet, sådan man kan afmærke spillearealet. Såfremt man bevæger sig udenfor arealet, får man en advarsel.
Broadcast Yourself While Playing
Ved hjælp af et PS5 HD Camera kan du optage dig selv imens du spiller spil.
Ukendt lancering
Sony har endnu ikke udtalt hvornår PlayStation VR2 lander på markedet. Rygterne peger dog på, at vi får det at se engang i slutningen af 2022 eller i starten af 2023.
Du kan læse mere om PS VR2 her: Første kig på PlayStation VR2 headsettet til PS5 .
Læs også: Marvel løfter sløret for phase 5+6: To nye Avengers-film på vej