Polestar har netop løftet sløret for den seneste udgave af den populære Polestar 2, kaldet MY 2025. Den største ændring er forbedret rækkevidde på tværs af alle varianter, men der er også designopdateringer, ligesom den nye farve Vapour erstatter standardfarven Magnesium.
Den nye Polestar 2 i 2025-udgaven er allerede tilgængelig herhjemme, meldes det.
Standard Range Single Motor får øget rækkevidden til 554 WLTP-kilometer takket være et opgraderet 70 kWh CATL-batteri. Det er 22 kilometer mere på batteriet end på 24-udgaven. På Long Range Single Motor-versionen er forbedringen noget mindre – den har en WLTP-rækkevidde på op til 659 kilometer. Fem kilometer mere end sidste års model.
Indvendigt får den nye Polestar 2 dyrevelfærdsmærket Charcoal Nappa-læderindtræk fra Bridge of Weir. Kunder, der vælger Pro-pakken, vil også opdage et nyt sikkerhedssele-design, der nu er sort med en “svensk guldstribe”, der løber ned langs hele dens længde.
I 2025-udgaven får Polestar 2 også den samme opsætning for udstyrspakker som Polestar 3 og Polestar 4, mens der er mulighed for flere individuelle valgmuligheder, som skal “give kunderne frihed til at personliggøre deres Polestar 2,” fortæller selskabet.
Climate-pakken indeholder en varmepumpe, opvarmede bagsæder, opvarmet rat og opvarmede sprinklerdyser. Pro-pakken indeholder 20-tommer alufælge og Polestars svenske signatur-gulddetalje på sikkerhedsselen og på dækkets ventilhætter. Pilot-pakken, Plus-pakken og Performance-pakken udgør de resterende pakker.
I Danmark starter prisen for Polestar 2 ved 390.000 kroner. Alle detaljer kan findes i Polestar 2-bilkonfiguratoren, som nu er live på polestar.com .
Der er indregistreret mere end 5.000 eksemplarer af Polestar 2 herhjemme.