ElbilerTophistorie

Polestar 3 forsinkes – må afskedige medarbejdere

Polestar må udsætte produktionen af Polestar 3 til næste år og det koster. Har varslet fyringer af ti procent af medarbejderne.

Polestar varsler ti procent af personalet om fyringer, stopper alle nyansættelser og er tvunget til at nedskrive årets salgsprognose. Det står klart, efter at elbilmærket torsdag præsenterede regnskabet for årets første kvartal. Polestar 3 skulle have været i produktion indenfor de næste måneder, men det er nu udsat til at starte i løbet af “første halvdel af 2024”.

Det skyldes, at bilen er bygget på samme platform som Volvo EX90, som også er forsinket.

 

I en pressemeddelelse skriver Polestar, at de “for nylig fik besked om, at der skal mere tid til den endelige softwareudvikling til den nye og fuldt elbil-tilpassede platform, der deles med Volvo Cars”.

Forsinkelsen betyder, at Polestar må skille sig af med 10 procent af de ansatte. Det drejer sig om omkring 330 personer.

 

– Vi tager de nødvendige foranstaltninger for at styrke Polestar på kort sigt. Jeg er sikker på, at vi vil levere på vores vækstambitioner på vores rejse mod lønsomhed, siger virksomhedens administrerende direktør Thomas Ingenlath.

Polestar leverede ellers et rekordstort antal biler i løbet af første kvartal, nemlig knapt 12.000. Det er 26 procent flere end i samme periode sidste år. Men forsinkelsen af Polestar 3 får altså selskabet til at neddrosle forventningerne for resten af året. Den nuværende prognose er 60.000–70.000 biler i 2023, hvilket i så fald betyder en stigning i forhold til sidste års 51.491 leverede biler.

Polestar havde ved udgangen af april en markedsandel på 2,12 procent herhjemme, baseret på nyregisteringer. Ved årets indgang var den på 2,22 procent. Polestar har, ligesom andre bilmærker, mistet afstand til Tesla efter dennes prisnedsættelser i løbet af foråret.

 

Teslas markedsandel i Danmark er steget fra 26,41 procent til 28,99 procent siden nytår.

[infogram id=”f5876505-3ba4-4316-ad32-0aa56e1a051a” prefix=”Djy” format=”interactive” title=”Polestar Versus Tesla”]

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.