ElbilerTophistorie

Polestar afslører: Så dyr bliver Polestar 3

Polestar 3 bliver ikke en bil, man kører ungerne til børnehaven i, mener Polestar-direktøren Thomas Ingenlath.

Kinesiske Polestar har kun en enkelt “ren” elektrisk bil i butikken. Alligevel har de formået at tiltrække masser af interesse fra potentielle købere. Til oktober kommer selskabets første SUV, Polestar 3, og havde du håbet på en billig bil, bliver du skuffet.

CEO Thomas Ingenlath fortalte i sidste uge, at bilen skal markedsføres som et elektrisk alternativ til Porsche Cayenne. Han kalder bilen – sin egen forstås – for “den perfekte blanding af kundernes forskellige behov”.

 

– Det er en SUV, en type som alle elsker. Men den er også meget aerodynamisk og spændende at køre. Det er ikke en bil, man kører ungerne til børnehaven i, siger han til Automotive News.

Han nøjes dog ikke med at hinte om prisen; han fortæller, at den kommer til at ligge på mellem 75.000 og 110.000 euro – altså mellem 550.000 og 819.000 kroner. Dermed bliver det ikke alene en Cayenne-konkurrent, men også en konkurrent til Tesla Model Y der befinder sig i samme prisleje.

 

Tidligere har Polestar fortalt følgende om 3’eren:

“Polestar 3 vil over tid tilbyde autonom motorvejsstyring drevet af klassens bedste LiDAR-sensor fra Luminar og centraliseret NVIDIA-computerkraft. Ved lanceringen vil Polestar 3 have firehjulstræk og et stort batteri med en rækkevidde på over 600 kilometer (WLTP).”

Bilen præsenteres officielt til oktober og vil vær blandt de første, der er udrustet med den nye, dybere integrerede, Apple CarPlay-løsning. Den forventes dog først at køre på vejene i 2024.

 

Den efterfølges i 2025 af Polestar 5, der skal bygges på en ‘skræddersyet’ aluminiumsplatform.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.