TeknologiTophistorie

Polestar laver el-udgave af Long John

Snart kan den ikoniske Long John vende tilbage til bybilledet. Polestar har præsenteret et koncept på en elektrisk budcykel.

Hvis Busters Verden engang skal genindspilles, kan Buster Oregon Mortensen passende skifte sin Long John-budcykel ud med en elektrisk ditto. Polestar har netop præsenteret konceptet Re:Move, der er en elektrisk ladcykel til at fragte varer rundt i byerne. Køretøjet har seriøse ligheder med den ikoniske Long John-budcykel, der blev opfundet af danske mekaniker Morten Rasmussen Mortensen helt tilbage i 1929.

Koncepter er udviklet i samarbejde med designeren Konstantin Grcic, el-motorcykelfirmaet Cake og norske Hydro, der leverer aluminium til køretøjet. Med andre ord: Svensk producent, norsk aluminium og et design, der er inspireret af en dansk cykel. Cake er i øvrigt også svensk og har specialiseret sig i elektriske motorcykler; det er dem, der skal levere drivlinjen og motor til Re:Move.

 

Ifølge pressemeddelelsen fik samarbejdspartnerne ideen til Re:Move på grund af corona-nedlukningen. Den har givet mindre trafikstøj i byerne, renere luft at indånde og – ikke mindst – så er der blevet et større behov for at fragte varer rundt, da folk i stigende grad har handlet via nettet.

Re:Move har – i modsætning til Long John – hele tre hjul. Den er fremstillet at genanvendelig aluminium med et lavt kulfiberindhold. Den kan bære op til 275 kilo på ladet. Konceptet vil blive præsenteret som fungerede model til efteråret, og det er bare begyndelsen, hævder Polestar.

 

– Den elektriske drivlinje er kun det første skridt, så skal vi se på hele forsyningskæden, og hvilke materialer vi designer med. Dette er så meget mere spændende end de sidste tyve år, hvor designere bare gjorde tingene smukke, siger Polestar CEO Thomas Ingenlath.

Det er dog fortsat uvist om ideen fanger an og bliver Re:Move bliver sat i masseproduktion. Her er et par billeder mere af ladcyklen (klik for større):

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.