ElbilerTophistorie

Polestar viser første billede af Precept-prototypen

Svensk-kinesiske Polestar viser det første billede af prototypen på Polestar Precept, bilen der skal æde kunder fra Tesla Model S.

Det er efterhånden halvandet år siden at Polestar præsenterede konceptbilen Precept – en sedan i samme klasse som Telia Model S. Nu nærmer tiden sig, hvor der er premiere på både Precept og den kommende SUV Polestar 3.

Ovenfor ses det første billede af Polestar Precept. Det er fortsat en prototype og der ser ud til at være noget vej igen, men billedet afslører dog visse væsentlige detaljer om bilen.

 

Eksempelvis har Polestar droppet konceptbilens ‘selvmordsdøre’ og givet den regulære bagdøre og en B-stolpe i stedet. Dørhandtagene er dog fortsat af den type, der trækkes ind i bilen – et populært trick på elbiler, da det giver bilen en bedre aerodynamik.

I det hele taget ser Precept noget mere “afrundet” ud i forhold til den mere kantede Polestar 2.

 

Precept skal udvikles i England og billedet herover er blevet vist i forbindelse med, at selskabet fordobler antallet af medarbejdere i fra 250 til 500 i den engelske udviklingsafdeling.

Hvornår den går i produktion er endnu uvist, men det skulle ske “inden 2025”. Men allerede inden da kommer Polestar 3, der er planlagt til produktion næste år. Det er en SUV, der skal være et alternativ til store el-flydere som Tesla Model X, Audi e-tron, Jaguar i-Pace og Mercedes EQC.

Se også vores anmeldelse af Polestar 2 her:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.