TeknologiTophistorie

Politiet vil droppe Elon Musks sociale medie X

Misinformation og ændrede algoritmer får dansk politi til at lukke ned for tilstedeværelsen det sociale medie X.

I mere end 14 år har dansk politi benyttet Twitter – og siden X – til at informere om alvorlige hændelser eller sende efterlysninger ud. Men det er snart slut, skriver Børsen. Politiet vil nemlig “vriste sig fri af X og Elon Musk” hedder det.

“Misinformation og ændrede algoritmer på X viser, at vi har brug for at eje vores egen kommunikation,” siger politiet ifølge avisen.

 

Flere danske institutioner har inden for det seneste år valgt at afbryde deres engagement med platformen X. Blandt de institutioner, der har truffet denne beslutning, er flere kommuner, uddannelsesinstitutioner og offentlige organisationer. DR valgte eksempelvis allerede i juli sidste år at lukke ned for sine kanaler på X.

Ligeledes har flere danske universiteter og skoler besluttet at reducere eller helt ophøre med deres aktivitet på platformen på grund af bekymringer om misinformation og negativ påvirkning af studerendes trivsel.

 

Mange har flyttet deres aktiviter over på platformen Bluesky, der er et alternativ, der ikke er ejet af en techgigant. Også nærværende medie kan findes på Bluesky.

Dansk politi har en massiv tilstedeværelse på de sociale medier. Ud over X er politiet aktivt til stede på Facebook, Instagram, LinkedIn, TikTok og YouTube. De skriver på hjemmesiden:

“Politiet bruger sociale medier som et supplement til den øvrige kommunikation til borgere, virksomheder og presse. Især på Facebook og X fortæller vi om vores arbejde, kampagner og særlige indsatser, vi giver gode råd til at forebygge kriminalitet, vi informerer om tendenser, lovgivning og hændelser inden for politiets område. Vi bruger desuden især Instagram og LinkedIn til at tiltrække nye kolleger, både politifaglige og civile.”

 

Præcis hvornår politiet vil trække sig fra X vides ikke.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.