En populær ladeboks, der sælges herhjemme gennem blandt andet Elgiganten og Power, får harsk kritik af svenske Elsäkerhetsverket, der fører tilsyn med elektriske produkter, der sælges i Sverige. Myndigheden har lavet en sikkerhedstest af ladeboksen, der kommer fra norske Easee, og hævder at den har alvorlige fejl. Det skriver avisen Elinstallatören .
Ifølge Elsäkerhetsverket mangler opladeren indbyggede jordfejlsafbrydere, selvom dette ifølge brugsanvisningen skulle være til stede. Opladningsboksene mangler angiveligt også overspændingsbeskyttelse, der er en anden vigtig sikkerhedsfunktion.
Easee er blevet informeret om manglerne i et brev, som Elinstallatören har set. Virksomheden har nu indtil mandag den 13. februar til at reagere på kritikken, skriver avisen. I et pressemeddelelse på deres svenske hjemmeside skriver Easee:
“Vi har modtaget spørgsmål fra Elsäkerhetsverket. Vi er i dialog med dem og besvarer deres spørgsmål. Dette har ingen indflydelse på vores aktiviteter i Sverige. Hos Easee er vores hovedfokus at sikre det højest mulige sikkerhedsniveau for alle vores produkter og kunder.”
De pågældende ladebokse er i øjeblikket ikke på den svenske Elsikkerhedsmyndigheds liste over forbudte produkter.
Herhjemme er ladeboksene også til salg. De sælges hos blandt andet Elgiganten og Power og har generelt fået gode anmeldelser af køberne. En enkelt anmelder hos Power skrev dog allerede for tre år siden, om mangler:
“Det oplyses i manualen, at den har såkaldt B-relæ indbygget. Men det tyder på, at der i stedet er tale om DC-beskyttelse. Så der skal alligevel et HPFI-relæ og sikringer (eller kombi-relæ) i eltavlen.”
Den danske Sikkerhedstyrelsen har også haft fingrene i Easee-ladeboksen og fandt ikke nogen grund til anmærkninger. Se videoen herunder:
Opdateret 9. februar 2023 med video fra den danske sikkerhedstyrelse.