ElbilerTophistorie

Populære elbils-dæk øger risikoen for ulykker

Nu advarer Norges Automobil forbund: Dæk med lav rullemodstand giver elbilerne længere rækkevidde, men det er på bekostning af sikkerheden.

Vælger du miljø eller sikkerhed? Sådan spørger Norges Automobil Forbund, NAF, efter at have testet sommerdæk. Tre såkaldte miljødæk, der brillerer med lav rullemodstand, kan nemlig være direkte farlige, advares der.

Dæk med lav rullemodstand er ellers en stor trend i disse år. Ikke mindst på elbilerne, hvor de kan give et par kilometers længere rækkevidde. Og mange dækproducenter sætter da også en ære i at fremstille disse typer dæk.

 

Adskillige miljø- eller øko-dæk var inkluderet i dæktesten. Fra dækfabrikanterne Nokian, Michelin og Continental indgik både almindelige sommerdæk og øko-dæk. Forskellene var store i bremselængde og vejgreb, især ved sving på våde veje.

– Netop disse to egenskaber ved dækkene er vigtige for trafiksikkerheden. Miljødækkene er væsentligt dårligere end de bedste dæk i sikkerhedstesten, fastslår Nils Sødal, senior kommunikationsrådgiver i NAF.

 

I bremsetesten på våd vej var forskellen mere end én billængde mellem bilen med det bedste miljødæk og bilen med de dæk, der var testens bedste i denne del. Det værste miljødæk var over to billængder væk.

– En forskel på næsten ti meter mellem testens bedste dæk og det værste miljødæk er meget og kan gøre forskellen mellem at undgå en ulykke eller ej, siger NAF-rådgiveren.

Vand er miljødækkenes største fjende

I det hele taget er det vand, der giver dækkene med lav rullemodstand de største problemer, idet de let mistede vejgrebet, når de blev kørt i sving på vådt underlag. Økodækkene fra Michelin mistede fuldstændig grebet, og bilen var på vej ud af testbanen, mens økodækkene fra Continental mistede grebet, og bilen fik et 360 graders spin i samme blide sving.

 

– Valget af dæk står mellem længere rækkevidde eller god sikkerhed. Det er vigtigt at huske, at dækkene er bilens eneste kontakt med jorden. Derfor skal de være af god kvalitet, og sikkerheden er vigtig både for dig og dine, og ikke mindst dine medtrafikanter, siger Nils Sødal.

– Derfor er det klogt at tjekke, hvilken slags dæk elbilen, du overvejer at købe, er leveret med. Og skal du have nye sommerdæk til din elbil, skal du overveje, hvad der er vigtigst; længere rækkevidde eller sikkerhed, slutter han.

Herunder testresultaterne af de tre miljødæk, sammenholdt med testvinderen, der blev Continental PremiumContact 6:

 

Point (maksscore)Continental
PremiumContact 6
Nokian Hakka
Green 3
Continental
EcoContact 6
Michelin
e.Primacy
Bremsning på våd vej (15)15663
Vejgreb i sving på våd vej (10)10644
Kørsel på våd vej (15)15963
Aquaplaning (10)8664
Aquaplaning i sving (10)8864
Bremsning på tør vej (10)10468
Kørsel på tør vej (10)10466
Brændstof- / el-forbrug (10)881010
Støj (5)3543
Rullekomfort (5)2433
Samlet score (100)89605748
(Kilde: NAF)

Hele testen kan du læse her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.