Elbiler

Porsche Taycan klar i billigere udgave

Porsche har gjort det en anelse nemmere at komme i nærheden af den elektriske Porsche Taycan med en ny, billigere udgave af den ikoniske elbil.

Lige siden Porsche for syv uger siden præsenterede priserne på Taycan elbilen, har de lovet, at der ville komme yderligere udgaver af modellen. Nu er tyskerne allerede klar med Porsche Taycan 4S, der er lidt lettere, lidt langsommere og ikke mindst billigere end de to første udgaver. 

I starten af september præsenterede Porsche de første to varianter; Taycan Turbo og Taycan Turbo S, der har prislapper på henholdsvis 1.704.874 kroner og 2.120.096 kroner. Den danske pris på Taycan 4S er endnu ikke offentliggjort, men i dollars bliver den mere end 80.000 billigere end topmodellen; det kan tyde på, at vi kan trække omkring en halv million fra prisen herhjemme; altså en pris på omkring 1,4 millioner kroner.

 

4S’eren kommer i to varianter med forskellige batterier. Standardmodellen leveres med 79,2 kWh-batteripakke og et sæt elektriske motorer, der leverer 429 hestekræfter (320 kW). Performance-udgaven af 4S har 93,4 kWh-batteripakke og motorkraft der leverer op til 563 hestekræfter (420 kW). Begge varianter har tophastigheder på 250 km/t og kan accelerere fra 0-100 km/t på 3,8 sekund.

Porsche meddeler at Taycan 4S har en rækkevidde på 407 kilometer, mens varianten med 93,4 kWh-batteripakke kan køre op til 463 kilometer, ifølge WLTP-målingerne. Turbo og Turbo S har rækkevidde på henholdsvis 450 og 500 kilometer. Porsche Taycan 4S skulle være klar til levering i foråret 2020.

 

Herunder en oversigt over de tre Taycan-varianter:

[table id=6 /]

Porsches egne fotos af Taycan 4S – klik for at se større udgaver.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.