Akkurat som Audi vil Porsche bygge sit eget eksklusive ladenetværk a la Tesla Supercharger-stationerne. Det afslørede tyskerne under et årligt informationsmøde. Her fortalte de også om planer om rent elektriske udgaver af både Macan og enddog 718’eren.
Porsche er i forvejen en del af Ionity-netværket, sammen med Ford, BMW, Daimler og Volkswagen. Men det kommende eksklusivnetværk skal være forbeholdt Porsche-ejere. På samme måde som Superchargers (i vid udstrækning indtil videre) er forbeholdt Tesla-ejere.
Stationerne skal være et supplement til Ionity-opladerne. De skal bygges langs trafikerede korridorer i Østrig, Tyskland og Schweiz, oplyses det. De første installationer bliver udført inden årets udgang.
Porsche forestiller sig sine ladestationer som luksuslounges, hvor elbil-ejere kan få en drink og slappe af, mens deres køretøjer er tilsluttet. Selskabet sagde, at de vil overveje at udvide netværket til Kina og USA på et senere tidspunkt.
Macan og 718
Hvad angår bilproducentens kommende elbiler, sagde de, at dens næste generation af Porsche 718 udelukkende vil være elektrisk. 718 vil tage inspiration fra Mission R, bilproducentens racerbilskoncept. Men mens den elektriske Macan-crossover snart udkommer, får vi først den elektriske 718’eren at se i 2025.
Ifølge Porsche er målet med Macan at udvikle “den mest sportslige bil i sit segment” og bilen vil have den samme 800-volt arkitektur som Taycan. Tyskerne holder specifikationerne tæt på kroppen, så der er ingen informationer om hverken rækkevidde eller effekt. Dog ved vi, at Potsche Macan bliver den første Porsche-model, der bygges på den såkaldte PPE-platform.
Det er den samme platform, der ligger til grund for den smækre Audi A6 e-tron concept og det afslører en smule om, hvad potentialet for Macan er. Audi’en får den får hurtig opladning med 270 kW, mere end 700 kilometers rækkevidde og at de mest kraftfulde medlemmer af familien vil sprinte fra 0 til 100 km/t på mindre end fire sekunder.