Så er der chance for billigere elektronik i sigte. Expert åbner en stribe elektronikvarehuse, der skal tage kampen op mod Elgiganten. Ifølge vores oplysninger vil Expert kalde kæden af superstore-butikker for Power. Der søges lige nu efter medarbejdere til butikkerne, der i første omgang åbner i Storkøbenhavn. Der er planlagt yderligere butikker i både Århus og Ålborg senere på året.
Power søger både kassemedarbejdere, driftsleder, varehuschef, supportere, salgsledere og lagermedarbejdere til “Danmarks nye elektronikkæde, hvor vi sælger elektronik i topklasse til hele Danmark,” som det skrives i jobopslaget.
Expert har i Danmark mere end 300 butikker. I slutningen af oktober måned 2014 meddelte kæden, at man ville lukke 30 butikker i Danmark. I stedet vil man åbne omkring 25 varehuse, hvor de omkring 200 medarbejdere vil få tilbudt job. Til sammenligning har Elgiganten 29 varehuse fordelt over hele landet med i alt ca. 1.900 medarbejdere.
Det vides ikke om hele Expert-kæden skifter navn til Power, eller om det kun bliver de nye elektronikvarehuse.
Opdateres …