ElbilerTophistorie

Powerbank der kan oplade din elbil

Ny powerbank fra Anker kan være i bagagerummet og kan oplade din elbil eller holde hjemmet med strøm i dagevis.

Efter at have scoret knapt 40 millioner kroner på Kickstarter, er Anker nu klar til at lancere deres nye modulære powerbank, Solix F3800. Den er designet som en kabinekuffert, komplet med teleskophåndtag og hjul. Men den har potentiale til at oplade din elbil eller holde et hjem med strøm i dagevis.

For selv om den kun rummer 3,84 kWh, så kan den udvides med moduler, så den får en maksimal kapacitet på brutale 53,8 kWh. Altså langt mere end der kan være på batteriet i en Renault Megane E-Tech Standard Range (40 kWh).

 

Solix F3800 er i stand til at producere op til 6.000 Watt AC (120V / 240V) på tværs af masser af stik. Heriblandt et, der kan bruges til ladekablet.

Anker har dog ikke kun elbiler i sigtekornet. Solix-serien er faktisk lavet som et batterisystem til det intelligente hjem. Via moduler og udvidelser kan Solix kobles til eksempelvis solceller og controllere, så systemet fungerer på samme måde som eksempelvis Tesla Powerwall. Dette system er dog p.t. kun tilgængeligt i USA, mens F3800 også kan fås i Europa.

 

Læs også: Gem den billige strøm med Homevolt.

Billigt er den dog ikke. Prisen for den potente powerbank starter ved 3.999 dollars, svarende til 27.000 danske kroner. Inden moms og afgifter vel at mærke. Læs eventuelt mere hos Anker.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.