TeknologiTophistorie

Pricerunner sagsøger Google for 16 milliarder

Pricerunner har sagsøgt Google for 16 milliarder kroner, for at misbruge deres position til at favorisere egne prissammenligningstjenester.

Prissammenligningstjenesten Pricerunner har i dag sagsøgt Google for 16 milliarder kroner. Det sker som en konsekvens af, at EU-kommissionen har dømt Google for brud mod EU’s konkurrencelov ved at manipulere søgeresultater for at favorisere sin egen produkt- og prissammenligningstjeneste. En afgørelse, der blev stadfæstet i november sidste år.

Pricerunner mener, at Google skadet både europæiske forbrugere, som betaler overpris, når de shopper online samt prissammenligningstjenester generelt. Det fortæller selskabet i en pressemeddelelse.

 

– Efter lange og grundige forberedelser har vi i dag sagsøgt Google for næsten 16 milliarder kroner. Vi ønsker naturligvis at få erstatning for den skade, som Google har forvoldt os gennem mange år. Men vi ser også sagsanlægget som en kamp for forbrugerne, som har lidt stor skade gennem Googles brud på konkurrenceloven igennem 14 år. En problematik som fortsætter her og nu, siger Mikael Lindahl, direktør for PriceRunner.

Googles søgemaskine har en markedsandel på mere end 90 procent i EU og har derfor en monopollignende status. Efter en næsten otte år lang undersøgelse meddelte EU-kommissionen i juni 2017, at Google havde brudt konkurrenceloven ved at forfordele sin egen tjeneste Google Shopping.

 

Google ankede til Tribunalet ved EU-domstolen, og de stadfæstede dommen i november 2021. Derfor sagsøger PriceRunner Google for en erstatning. Den skal dække den indtjening, PriceRunner ellers ville have haft i Storbritannien siden 2008 og Danmark og Sverige siden 2013.

PriceRunner vurderer desuden, at Google fortsætter med at misbruge sin monopollignende status. Konsekvensen er, at internettrafik, og dermed indtægter, styres væk fra PriceRunner og andre produkt- og prissammenligningstjenester til Googles egen tjeneste, hævder selskabet.

 – Vi ønsker at bidrage til, at Google stopper med sine ulovlige metoder. Både europæiske forbrugere og virksomheder lider større skade af tech-giganternes dominans, end hvad mange tror, siger Mikael Lindahl.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.