GamingTophistorie

Prisen på Xbox Series X [måske] lækket fra forhandler

En forhandler hævder, at prisen på Microsofts kommende Xbox Series X bliver på 599 dollars, hvilket svarer til knapt 4.000 kroner.

Der er ikke mange detaljer, der mangler, før vi ved alt om Xbox Series X, men prisen er en af dem. Med alle tænkelige forbehold er den måske blevet lækket. Et skærmbillede fra et forhandlernetværk er blevet sendt til en gaming-journalist og den viser en prislap på 599 dollars.

Med en prislap på 599 dollars, vil Xbox Series X sandsynligvis lande på lige under 5.000 kroner herhjemme. Altså væsentligt dyrere end tidligere Xbox-udgaver.

 

Det kan naturligvis bare være placeholder-pris, som er tilføjet indtil den rigtige pris afsløres. Men selv om prisen er relativt høj – man havde regnet med en pris på omkring 400 dollars – er den ikke helt hen i fejret.

Den giver nemlig plads til en billigere Xbox Series X-model med færre muskler og uden optisk drev, den såkaldte Lockhart, der kunne blive prissat til 399 dollars. En forskel på 200 dollars vil give kunderne et reelt valg mellem de to Xbox-udgaver; en forskel på 100 dollars (600 kroner) er ikke “stor nok” diskuteres det.

 

De nye oplysninger – ægte eller ej – kom frem via journalisten Alanah Pearce, der fortalte om dem under af afsnit af Kinda Funny Podcast. Situationen kan ses herunder:

Der gættes på at konkurrenten PlayStation 5, der også kommer inden jul, får en pris på omkring 500 dollars.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.