Side 2/2 Ud over de små detaljer, fandt jeg ikke noget at udsætte på bilens køreegenskaber. Den kører som en drøm og kan få dig fra A til B uden nogen form for bøvl. I min optik mangler den dog personlighed. Den er hverken særlig spændende eller særlig krævende at køre. På den anden side er det jo også en kvalitet, man vil sætte pris på, hvis man skal ud på de lange træk. Her er de sjove og krævende biler også dem, der trætter i længden.
Batteri og opladning Med hensyn til forbruget virker det [naturligvis] til at være en anelse højere end de 18 kWh WLTP angiver. Ifølge instrumenterne havde jeg, efter en times kørsel, med en gennemsnitsfart på 74 km/t, brugt 21,9 kWh per 100 kilometers kørsel. Nu var det bjergkørsel med meget varierende fart, men billedet herunder er altså taget inden jeg trådte gaspedalen i bund på autobahn.
Volkswagen ID.5 fås kun med en batteristørrelse, nemlig “den store” på 82 kWh (hvoraf de 77 kWh er tilgængelige). Det giver bilen en teoretisk rækkevidde på op til 514 kilometer – GTX-udgaven dog kun 488 kilometer. Med min kørsel er rækkevidden dog nede på 351 kilometer.
21,9 kWh på 100 kilometer (foto: iNPUT). Heldigvis har Volkswagen pillet lidt ved softwaren, så batteriet lades hurtigere end på de første ID-modeller. Med en ladeeffekt på op til 150 kW på lynladere kan batteriet fyldes fra 10 til 80 procent på under en halv time. Dette havde jeg dog ikke mulighed for at afprøve i praksis. I øvrigt er de 150 kW forbeholdt GTX-udgaven, de andre udgaver topper underligt nok ved 135 kW.
Tre varianter af ID.5 Apropos udgaver, så er Volkswagen ID.5-programmet fuldstændig identisk med ID.4 ditto Nemlig en Pro og en Performance-model og så GTX som rosinen i pølseenden. Det er kun GTX’eren, der har firehjulstræk, hvilket naturligvis går ud over rækkevidden.
Priserne starter ved 399.995 kroner, hvilket er 15.000 kroner dyrere end Volkswagen ID.4. Og lige som der er tilfældet med de øvrige af Volkswagen-koncernens biler, så sælges alt det spændende som ekstraudstyr i pakker.
MODEL RÆKKEVIDDE MOTOR PRIS ID.5 Pro 514 km (WLTP) 174 hk 399.995 kr. ID.5 Pro Performance 514 km (WLTP) 204 hk 409.995 kr. ID.5 GTX 488 km (WLTP) 299 hk 449.995 kr.
(priserne er trukket den 9. maj 2022). Designpakke og Komfortpakke er standardudstyr i GTX-udgaven. Her får man blandt andet tonede ruder og klimaanlæg med to zoner. Men både heads-up-skærm (Multimediepakke Plus / 18.795 kroner) og den nye Park Assist Plus (Assistentpakke Plus / 21.795 kroner) er placeret i udstyrspakker. Hver sin, naturligvis …
iNPUT var inviteret med på turen af Volkswagen Danmark, der også betalte både rejse og ophold.