Sponseret indhold – denne artikel præsenteres af Ledvance.
Vi bruger mange timer i vores have. De fleste af de timer er dog placeret i dagtimerne, hvor børnene hopper på trampolin, leger, og der bliver grillet på terrassen. Når mørket falder på, så bliver aktiviteterne oftest flyttet indendørs, hvor der er lys nok til det. Vi ville egentlig gerne forlænge sommeraftenerne og skabe stemning i de mørke måneder, men har holdt os tilbage, da vi tænkte, det sikkert ville være omstændigt. Men det behøver det slet ikke være! Vi blev bekendt med udendørsbelysningen fra LEDVANCE SMART+ . Det gav os mod på projektet, og vi har så sandelig ikke fortrudt.
Det er sikkert besværligt? I etableringen af vores terrasse har vi forsøgt at fange essensen af gårdhave-stemningen med møbler, der indbyder til afslapning med masser af plads. Derfor må der gerne være spræl på farverne, og her er produkterne fra LEDVANCE SMART+ virkelig gode. Med deres evne til at skifte farve og styrke, så kan vi gå fra behageligt afdæmpet lys til hyggestunderne til fuld knald, når den står på festlige stunder, eller børnene bare vil danse til den medbragte musik.
LEDVANCE SMART+ kan give terrassen nyt liv En af bekymringerne ved etablering af udendørslyset var opsætningen. Kunne det nu lade sig gøre i forhold til strøm og placering de steder, hvor vi gerne vil have lyset placeret? Det viste sig at være utrolig let. Så længe der er en stikkontakt til rådighed, så kan alt lyset der vil blive nævnt i artiklen her, kunne installeres på egen hånd. Ingen dyre håndværkerbesøg er nødvendige.
Automatisér din terrasse Det enkelte lys kan naturligvis styres i den tilhørende app til LEDVANCE SMART+ -systemet. Vores smarte enheder i huset er i forvejen bygget op omkring Google Home, og det understøtter LEDVANCE SMART+ også. Derfor kan styringen også klares via Google Assistant på vores telefoner og højtalere. Så enkelt at både børn og voksne styrer det med stor fornøjelse. Men endnu smartere; så kan der opstilles rutiner og automatiseringer, så lyset følger vores behov og vaner, uden at vi skal finde telefonen frem.
Styr dine lys fra LEDVANCE med SMART+ app’en Tre gode råd til opsætning af udelys 1: Planlæg! Brug noget tid på at undersøge de produkter, du overvejer, og hvordan de vil passe ind i jeres have. Er der ingen stikkontakt i nærheden? Overvej solcelle- eller batteribaseret lys.
2: Brug lys til at fremhæve dine yndlingsplanter- og steder! Vi har alle nok et favoritspot eller en plante, busk eller et træ, som vi er særligt vilde med. Brug lys til at fremhæve dem, så du kan nyde det døgnet rundt.
3: Udnyt smart-mulighederne! Når du har investeret i et lys, der kan meget mere end bare tænd/sluk, så udnyt det. Der gemmer sig en overflod af muligheder i den tilhørende app, som får din have fra at være flot til virkelig at imponere naboer og gæster.
En rutine er en række foruddefinerede indstillinger af de enkelte lys. Én rutine hos os fremkalder en varm lyssætning til hygge og drinks en varm sommeraften. En anden sætter spræl på farverne, når der skal være fest. En tredje tændes om aftenen, når vi har bevæget os indendørs, så terrassen er oplyst og derfor forlænger glæden ved haven – selv når solen er gået ned.
Skab stemning i de sene nattetimer med LEDVANCE SMART+ Når rutinerne så kombineres med automatiseringer, så begynder det for alvor at blive smart. Vi har for eksempel indstillet en automatisering, som indstiller lysene til køligt blåt, når vejret skifter til regnvejr, og det samtidig er aften. Dét er vi helt vilde med, og der er gået sport i at finde på sjove automatiseringer og så ellers glæde sig til, at de aktiveres.
Alskens muligheder med LEDVANCE SMART+ Vi har valgt nedenstående produkter til vores terrasse og have. Vi har fokuseret på produkter, som kunne indpasses med de nuværende faciliteter i forhold til strømføring. Derfor er flere af produkterne også solcelle- og batteribaserede, så vi har kunne få lys installeret de steder, hvor det ellers ville være bekosteligt at få strøm trukket frem til.
Samtidig valgte vi produkterne fra LEDVANCE med WiFi. Her findes også andre metoder, men da det primært var terrassen, vi fokuserede på, som er placeret helt op ad huset, så er vores trådløse netdækning her super fin. Fordelen er også, at det intet nyt udstyr kræver i form af en hub eller lignende. Lysene skal blot kobles på vores eksisterende netværk via app’en, og så var vi kørende.
LEDVANCE SMART+ Neon Flex Vi har installeret to styks af det tre meter lange Neon Flex-bånd. Vi var ret begejstret for netop det LED-bånd, da det i modsætning til mange af den slags har usynlige dioder. Hele båndet fremstår som én lang lysende streg – hvilket gør den brugbart både som indirekte belysning, som vi har gjort bag vores pallesofa, men kan bestemt også sagtens tåle at blive vist frem, som vi har gjort under pergolaen.
Lyset er dejligt diffust og med muligheden for farveskifte, så kan vi virkelig ændre på stemningen med disse.
Neon Flex fås i to længder på henholdsvis 3 og 5 meter. Førstnævnte som vi har valgt forbruger blot 15 watt og har en lysstyrke på 520 lumen. Neon Flex er dæmpbar og har både farver samt kan justeres fra varm til kold hvid.
LEDVANCE SMART+ Gardenpole Mini På bagsiden af huset har vi en relativ mørk passage, som vi har valgt at give noget lys med et sæt Gardenpole Mini. De små lysarmaturer kommer her i et sæt af fem styks, som blot placeres med de medfølgende jordspyd.
Gardenpole Mini består af fem armaturer der tilsammen blot bruger 4,4 watt strøm. Lysstyrken er på 75 lumen. Har du brug for yderligere, så fås en udvidelsespakke med tre ekstra LED-armaturer. Gardenpole Mini er dæmpbar og kan lyse i farver og varm eller kold hvid.
LEDVANCE SMART+ 18 Garden Dots Dem her er vi blevet virkelig begejstrede for! Først var vi skeptiske. Kan de små dioder, om end der er 18 styks af dem, virkelig give noget lys? Den skepsis kunne vi pakke sammen, første gang mørket faldt på. Garden Dots har givet liv til den hæk, der omkranser vores terrasse, og hvis flotte grønne farve vi nu kan fremhæve ved at sætte lysfarven til grøn eller skabe festlige stemninger med en af de utallige andre farver.
Garden Dots fås i sæt af enten 9 eller 18 dioder. Dette sæt på 18 stk. bruger blot 6 watt og har en lysstyrke på 680 lumen. Garden Dots kan lyse i farver og er dæmpbar.
LEDVANCE SMART+ Tableframe Dette produkt er vi faldet pladask for. Der findes utallige batteridrevne lamper på LED-teknologi, men meget få som denne, der er koblet på WiFi og derved kan styres som en del af din smarte belysning. Samtidig har den USB-stik, så er du kommet ud på terrassen med mobilen flad, så sørger Tableframe for opladningen.
Tableframe har en effekt på 5 watt og en lysstyrke på 270 lumen. Den er dæmpbar og kan lyse i farver samt varm eller kold hvid. Den indbyggede powerbank har både USB-A og USB-C.
LEDVANCE Endura Style Solar Sensor Wall Double Circle og Post Double Circle Når jeg tænker på solcellebaseret havebelysning, så er min umiddelbare tanke på noget skrammel, som man finder i rodekassen, når man er ude at handle dagligvarer. Det er så absolut ikke tilfældet med disse to modeller. Faktisk så vil jeg vove at påstå, at de fleste vil tro, de er koblet på strøm. Lysmængden fra dem er imponerende, og vi har derfor placeret dem steder i haven, hvor vi godt kunne tænke os bedre lys, men hvor der ikke lige var strøm at hente.
Begge har lyssensor og bevægelsessensor. Tilsammen gør det, at de tænder ved mørkets frembrud, og der kan indstilles i tre forskellige modes. 1) Fuld belysning med 200 lumen 2) Belysning med 75 lumen som skruer op til 300 lumen ved bevægelse og 3) Lyset er slukket og skruer op til 400 lumen ved bevægelse.
De to modeller er begge i sortlakeret rustfrit stål og oplades i dagtimerne via det store solpanel i toppen af lampen.
LEDVANCE SMART+ Outdoor Compact Plug Den sidste ting, vi anskaffede os til haven, er denne smarte kontakt. Vi har en lyskæde på terrassen med pærer i alverdens farver, som lige giver den sidste prik over i’et, når der er komsammener. Men vi ville jo gerne gøre den smart, så den kunne styres via app eller stemmestyring ligesom resten. Det klarer denne, da den ligeledes kobles på WiFi og derfra tænder eller slukker, som vi ønsker.
Vi har sat den til en lyskilde, men den kunne lige så vel være sat til den elektriske terrassevarmer, så du dels sparer energi, men den gør også ellers ikke-intelligente enheder smarte med et snuptag.
Mere vil have mere! Og det fantastisk gode ved ovenstående er fleksibiliteten. Intet er mere fastmonteret, end hvis vi anlægger et nyt bed næste år eller på anden vis får nye områder, hvor vi hellere vil bruge lyset, så kan det let flyttes og tilpasses nye placeringer. Med den nuværende opsætning har vi hvert fald øget glæden ved vores terrasse betragteligt! Selv når vi blot er indenfor, er det en fryd for øjet at se ud på den stemning, som lyset giver. Eneste problem? Vi har lyst til at anskaffe endnu mere!